Grønlands frimærkeafstemning og program

Samtidig med at Grønland annoncerer sit program for 2024, annoncerer de også, at det er på tide at stemme om det smukkeste frimærke i 2023. Der kan stemmes her https://tusass.shortstack.com/XtnBQw?utm_source=Stamps&utm_campaign=1eed10c57b-2024week10dk&utm_medium=email&utm_term=0_f8649e3a61-1eed10c57b-65811221

Et godt gæt er, at Kronprinsen vinder, da mærker med de kongelige har haft utallige førstepladser.  Som inkarneret tilhænger af stålstukne mærker, kan man godt beklage, at man nu ser dem sjældent, også fra Grønland. Teknikken er åbenbart blevet for besværlig og økonomisk for uoverkommelig til, at man holder den fane højt.

Når man ser på det kommende år, så er kun 4 mærker ud af 27 i kombinationstryk, dvs. dels lavet i stålstik, dels offset af Martin Mörck og Bertil Skov Jørgensen. De resterende udgivelser er i ren offset, og ikke et ondt ord om den teknik, men offset frimærker kan ofte virke mere kulørt i udtrykket og med færre fine detaljer af den art, som man kan se på en pengeseddel.

Grønland har allerede udgivet 4 frimærker her i år, bl.a. – som det ses deres tredje udgave af tatoveringer i Grønland, her udsendt på et miniark. Samtidig har de også annonceret deres takster, og Grønland er nået op på danske takster. 22 kr. for et indenrigsbrev og 25 kr. for et brev til Danmark, med mindre man vil vente på en skibslejlighed. Her kan man måske forstå den høje porto, for afstandene er unægtelig noget større i Grønland end i Danmark. Program og takster kan ses her: https://www.stamps.gl/Fil?fileId=170996.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED