Den Posthistorie Ekspertgruppen på Djurslands Filatelistiske Højskole har igen løst en af posthistoriens store gåder.
Blandt posthistorikere – som beskæftiger sig med mange unyttige og irrelevante ting – har der længe været en diskussion om påtegninger på breve med hhv. rødt og blåt kridt på breve fra den frimærkefrie periode. En har påstået, at der var røde påtegninger, når portoen skulle opkræves hos modtageren, og blå påtegning, når regningen skulle gå tilbage til afsenderen, og nogle mener, at det er rene tilfældigheder. Eksperter fra Djurslands Filatelistiske Højskole har løst gåden og kan hermed affeje alle løse teorier.
Gennembruddet kom ved eksperternes studie af et afrikansk lands postale procedurer, nemlig studiet af Øvre Bongoland. Det bongolesiske postvæsen havde i sidste halvdel af 1800-tallet en ekspresrute fra Nodnol til Upjurs. Man brugte elefanter, og den hed i folkemunde Elefant Ekspressen. Det kostede 30 bongos oven i den normale posttakst på 15 bongos. Større breve, pakker eller andre forsendelsestyper var ikke tilladt. Posthuset udgav røde specielle helsager til denne service fra Nodnol til Upjours og blå i modsatte retning. Af vane, ikke ordre fulgte annulleringen samme farvekonvention.

Her ses en forsendelse fra Nodnol til Upjurs, og som det ses, har man brugt den røde farve både på udsmykningen af kuverten og på annulleringsstemplet.

På denne kuvert ses et brev som er transporteret med elefantekspresruten den modsatte vej fra Upjours til Nodnol, og her er både tiltryk på kuverten og stempel – både linjestempel og annulleringsstempel – i blå farve

Ligesom i Danmark har Øvre Bongoland velbevarede cirkulærer og statslige direktiver mht. til den statslige administration og ikke mindst postvæsnets gøren og laden. Intet var overladt til tilfældigheder. Man har ikke kunnet finde noget direktiv eller cirkulære, der omhandler brugen af den blå eller røde farve i de officielle dokumenter. Det var først, da der dukkede et brev med indhold op fra postmesteren i Upjours – sendt til USA – at gåden blev løst. I brevet skriver han: ”Send venligst hurtigst muligt noget blåt stempelfarve, da jeg er ved at udgå for det, og det er meget ubelejligt, hvis jeg ikke kan stemple med den farve, når vi sender ekspresbreve til Nodnol”. Her ses det nyligt opdagede brev, lidt af en kuriositet, som er sendt via Alexandria og her opfrankeret.
Det er derfor nærliggende at konkludere, mener de posthistoriske eksperter fra Djurslands Filatelistiske Højskole, at når man heller ikke i Danmark har kunnet finde noget direktiv eller cirkulære,der fastsætter brugen af rødkridt og blåkridt, at man har anvendt farven efter gammel vane, ikke på grund af et påbud. Rød, når brevet gik den ene vej, blåt, når det gik den anden vej. Ofte er posthistoriske gåder ret simple at løse og studiet af andre landes postale vaner er ofte vejen til visdom.
Af Den Posthistoriske Ekspertgruppe på Djurslands Filatelistiske Højskole





