Fupmagernes paradis

Fupmagere har eksisteret til alle tider og postvæsnet går ikke fri, når kreative sjæle forsøger at lave krumspring for at spare porto. Gennem tiderne har man set masser af frimærkelignende mærker brugt på breve – rabatmærker, velgørenhedsmærker, julemærker, sågar håndtegnede mærker osv. – der frejdigt sættes på frimærkets plads. Ofte gik det godt.

I disse tider hvor afstempling af frimærker er næsten helt mekaniseret, opdages mange af den type fupnumre ikke under afstemplinger og sorteringen, som den gjorde i gamle dage, hvor stempling og sortering foregik pr. håndkraft. Maskinerne smider dog suspekte forsendelser ud til siden til håndsortering, og så er det spørgsmålet, om man kan fuppe ham/hende, der skal endeligt godkende om frankeringen er gyldig.

 I de moderne afstemplingsmaskiner leder læsehovedet efter spor af fluorescens eller andet sporstof, der er i frimærket og annullerer dette, og man laver nu i flere lande barcodes for at sikre, at det er et rigtigt frimærke og den rigtige porto. Der er en kontrol i sidste led, nemlig postbuddet, inden mærket går gennem brevsprækken eller i brevkassen. Måske ikke den bedste kontrol, hvis det er en grøn afløser.

I dag er det blevet sværere at snyde. Nogle fupmagere er dog stadig kreative, som på illustrationen. Når man nu skal frankere med 29 c og har brug for nogle mærker med fluorescensen, så kan man bare sætte 11 c på, og så vende de to af 1 c mærkerne på hovedet, så det ser ud som om, de er 10 c mærker. Det ser postbuddet nok ikke i skyndingen, hvilket han heller ikke gjorde. 18 c sparet.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Rudolf Krings er død

Mindeord over Rudolf Krings. Det er med stor sorg, vi modtog meddelelsen om Rudolf Krings …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED