I et bundt kort jeg købte for mange år siden, fandt jeg dette kort fra 1907. En schweizisk kvinde, Jenny er i Hanoi i det daværende Indokina, den tidligere hovedstad for Nordvietnam, nu Vietnam. Hun sender et kort hjem til Schweitz fra Hanois hovedpostkontor frankeret med et frimærke fra Indokinas først og et fra den anden serie med landets eget navn på.
Som frimærkesamler kigger man selvfølgelig på forsiden og forsiden af et kort for en frimærkesamler er bagsiden, hvor frimærkerne sidder. Så er man lidt skuffet, for 5 + 4 centimer giver ni og taksten for et postkort til udlandet fra Indokina i 1907 var 10 centimer. Desuden er der et stort gabende tomt område øverst til højre, som godt kunne ligne, at der engang havde siddet et frimærke på den plads. På stemplet kunne det også godt se ud, som om noget var pillet af, som havde indeholdt den manglende del af stemplet. Øv!
Måske noget for en postkortsamler, som kigger mest på forsiden (det frimærkesamleren kalder bagsiden) og ikke er så nærtagen med korrekt frankering, hvis det er ”et godt kort”, som de kalder det. Det er stadig efter mange år et under for mig, hvad ”et godt kort” er, men lad det nu ligge.
Kortet vendes, og hvad finder man der? Et nydeligt kort fra den botaniske have i Hanoi og nederst i højre hjørne et 1 ct. mærke, det manglende mærke til den korrekte frankering. Jeg ved ikke om Jenny mener, det pynter i den botaniske have, men hun har også anbragt et stempel med kinesiske tegn i øverste venstre hjørne. Efter min mening har hun ødelagt kortet for både frimærkesamleren og postkortsamleren ved at blande tingene således sammen.
I modsætning til Danmark, var det en udbredt trafik i Indokina på den tid at frankere på billedsiden af postkortene, uden at jeg kender grunden til, at man sådan skjuler dele af postkortets motiv, selv om det selvfølgelig kan gøres helt dekorativt, som vist på kortet med tre frimærker
Af Otto Kjærgaard