Relaterede artikler
Frimærker er ikke helt det, de var i min barndom, et værdimærke, der kunne veksles til en service. Nu er det mere som om mærkerne er blevet til legetøj, måske for at tiltrække en yngre generation end mig, men det er ikke helt billigt legetøj.
Det er igen, igen Østrig de holder liv i kludene, men også Belgien og Armenien er med på legen. NORDFRIM har herlighederne på deres hjemmeside, hvor de kan købes. Belgiens bidrag er en bod med pommes frites, belgiernes svar på vores pølsevogn. Egentlig er det et miniark, men det kan foldes ud og derved blive en sådan vogn. Ikke underlige, at de har fået øgenavnet, Frittebelgierne.
Østrigs bidrag er dels en varm hjemmestrikket sweater og et banegårdsskilt. Pingvin, snefnug og juletræer giver julestemning. Trykt på velouragtigt papir skulle give fornemmelsen af varme.
Østrig bidrager også med et frimærke, eller rettere et miniark i anledning af 100 året for de østrigske togbaner. Skiltet skulle ligne de skilte, der er typiske skilte på Østrigs jernbanestationer. Selve mærker er trykt på genbrugt akryl, og de blå skilte er magnetiske, så de kan smækkes op hjemme på køleskabslågen
Disse fantasifulde bidrag har åbenbart inspireret Armenien til også at prøve sig frem. Denne gang har de lavet et frimærke som et tæppe med et typisk mønster fra landet produktion af disse. Frynserne fungerer som takker. Tæppet er nok kun egnet til et dukkehus, da der skal adskillige ark til, hvis man vil have dem liggende som en løber i entreen.
Man må formode, at disse tiltag trækker nye samlere til, ellers ville de nok ikke blive produceret, men det er da ret dyrt legetøj, for den belgiske frittevogn koster €20,5 – ca. 150 kr.
Af Otto Kjærgaard
