Et morderisk stempel

Britiske stempelsamlere kan more sig hver gang, de finder et ”Madeleine Smith” dupleks stempel, som blev brugt i Glasgow et års tid i 1856-57. Det var et eksperimentalt stempel postmestren i Glasgow har udtænkt, men hvorfor nu det mærkelige navn til stemplet?

Stemplet spillede en vigtig rolle i en berømt retssag mod Madeleine Smith, som var anklaget for at have myrdet sin elsker Emile L’Angelier med arsenik. Hun havde skrevet en del breve til ham, og datoen på stemplet på et af breve var forsvarerens vigtigste punkt i forsvaret af hende.

Stemplet var utydeligt, og det kunne ikke med sikkerhed fastslås, om det var stemplet 25. februar eller marts. Hendes uskyld afhang af datoen, så juryen og dommeren var nødt til at komme med den kontroversielle dom:  Ikke tilstrækkeligt bevis. Det var en speciel skotsk domspraksis, som betød: Vi tror, du har gjort det, men kan ikke bevise det – endnu. Ved samme lejlighed kom dommeren med nogle meget kritiske bemærkninger om stemplet, som postmestren i Glasgow allerede havde taget initiativ til at inddrage før sagens afslutning.

Stemplet kan findes i blågrøn og sort, og mærkeligt nok, så er de fleste af de fundne ret klare i aftrykket.

Madeleine Smith giftede sig senere to gange og døde i Amerika i en alder af 92 i 1928 og blev begravet under navnet Lena Wardle Sheehy. Under alle omstændigheder er det vist få gange, man kan kombinere et stempel og et arsenikmord.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED