Relaterede artikler
I Grindsted boede en glarmester, S. Jørgensen, i 1930. Han må have boet der længe, for han var nr. 18, der fik telefon i byen. Han må også have været ret kendt, når han kunne nøjes med den sparsomme afsenderadresse.
S. Jørgensen var en sparsommelig mand, for da han skulle sende det viste brev i 1930, fandt han ud af, at da havde et ustemplet mærke siddende på en gammel kuvert, så hvorfor dog ikke klippe det af, hente limbøtten og klistre mærket på sit brev. Det måtte da være fint, for det har et pålydende på 20 øre, og da portoen for et almindeligt brev var 15 øre, så havde han da foræret postvæsenet 5 øre. Han gik endda ned på stationen for at sende det, for det blev sendt med banens bureauvogn med den i folkemunde kaldet ”den skæve bane” – Langaa – Bramminge ruten. Brevet er nemlig afstemplet med Langaa – Bramminge bureaustemplet 3.2.1930, så nu skulle det vel være godt på vej til Randers.
Faktisk burde frimærket ikke være afstemplet overhovedet, for det, den gode glarmester glemte, var, at da man nedsatte portoen fra 20 til 15 øre i 1927 (check bare AFA kataloget), så gjorde man en række mærker ugyldige til frankering, heriblandt 20 øre brun Chr. X, så han er 3 år for sent på den. Egentlig skulle de indramme mærket med blåt, som de har gjort, og anbringe stemplet ved siden af mærket.
Årsagen til, at frimærket blev stemplet fejlagtigt i bureauvognen, kan skyldes noget, som postmedarbejderne klagede en del over i bureauvognene, som var et regulært postkontor, nemlig belysningen. Mange er klagerne over den dårlige belysning, når man læser i annalerne om dem, der gjorde tjeneste her, så det kan måske være årsagen.
Den stakkels Overinspektør Lemmergaard måtte hoste op med 30 øre i efterporto, da han fik brevet præsenteret i Randers – dobbelt af manglende porto.
Heraf kan man udlede, at genbrug ikke altid er godt, hvis man er 3 år bagefter sin samtid.
af Otto Kjærgaard
