En milliard færre breve – resultat af dette kan mærkes hos frimærkeklubberne

Danskerne sender færre breve og postkort. Det betyder interessen for filateli og frimærker er for nedadgående. Desuden er nutidens mærker blevet for pæne og kedelige lyder det fra flere filatelister.

I Silkeborg møder vi to filatelister, der har brugt en stor del af deres liv på at kigge på små og ofte meget gamle mærker. 

– Jeg synes, de er meget fascinerende de små mærker, siger Allan Jensen.

Det er fordi, de små mærker hver især fortæller deres egen historie, at de to mænd har brugt mange år på deres hobby i Silkeborg Frimærkeklub.

Men frimærker er ikke, hvad de har været ifølge frimærkesamlerne. Tirsdag udkom eksempelvis fem nye frimærker fra PostNord med motiver af et udpluk af rosensavler Knud E. Pedersens roser, men frimærkesamlerne er ikke specielt begejstrede.

Det er nemlig små fejl i det enkelte tryk, der gør frimærker interessante for kendere.

– Hvis jeg skal være helt ærlig, så ligner det et glansbillede. Du skal nok lede i flere år, og du kommer aldrig til at finde en fejl i disse frimærker, siger Henning Rasmussen.

Breve og frimærker på retur

20 procent færre breve svarende til en milliard færre breve.

1999 blev der sendt 1,4 milliarder breve og i 2016 var det tal blevet over en milliard lavere, hvor der blev sendt under 400 millioner breve om året. En stor del af brevene bliver desuden sendt uden frimærke, men i stedet med for eksempel mobilporto, hvor der skrives en kode på brevet. 

– Det er trist. Der er faktisk også unger, der ikke ved, hvad et frimærke er, siger Allan Jensen fra Silkeborg Frimærkeklub.

Medlemmerne er kede af udviklingen, og de er også kede af at meget få unge interesserer sig for de gamle mærker.

De første spor af en frimærkeklub i Silkeborg stammer helt tilbage fra 1912. En lille flok samlere dannede dengang den første frimærkeklub i Silkeborg, hvor de samledes til regelmæssige klubaftener.

I Østjylland ligger der 14 frimærkeklubber.

Øverst kan du se et indslaget produceret af TV2 Østjylland

 

FRIMÆRKEKLUBBER I ØSTJYLLAND

1 – Ebeltoft og Omegns Frimærkeklub
2 – Elsted-Lystrup Frimærkeklub
3 – Grenå og Omegns Frimærkeklub
4 – Hinnerup Frimærkeklub
5 – Hornslet FrimærkeKlub
6 – Odder Filatelistklub
7 – Randers Filatelistklub
8 – Rougsø Frimærkeklub
9 – Ry og Omegns Frimærkeklub
10 – Frimærkelauget Sct. Georgs Gilderne i Århus
11 – Silkeborg Frimærkeklub
12 – Skanderborg Frimærkesamler Forening
13 – Århus Frimærke Klub
14 – Horsens Filatelistklub
14 – Djurslands Filatelistiske Højskole

 

 

 

Om Redaktionen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED