Djurslands Filatelistiske Højskole går på juleferie.

Lørdag den 9. december var sidste Højskole dag i 2017, og dagen bød som sædvanlig på to gode foredrag,
Først var det Steen Mielic der ud fra sin samling holdt et spændende foredrag om ”Holsteinsborgs posthistorie 1914-79”, hvor han fortalte om optakten frem til Grønlands Postvæsens oprettelse i 1938, og viste forsendelser tilbage fra 1914. Om Grønlands Postvæsens oprettelse, illustreret med forsendelser fra perioden efter 1938. Afsluttende med forsendelser under krigen, og med perioden efter krigen og frem til 1958.

Dagens anden foredragsholder var Søren Chr. Jensen, der i anledning af 100 året for salget af DVI fortalte om DVI’s posthistorie.
Søren indledte med en kort gennemgang af DVI historie, hvorefter han gennemgik frimærkerne fra DVI, og sluttede af med at vise forskellige forsendelser til og fra DVI, samt en gennemgang af forsendelsesvejene mellem Danmark og DVI.

Det er efterhånden blevet en tradition, at årets sidste Højskoledag afsluttes med en julefrokost, hvilket vi også gjorde i år. Igen i år var der stor tilslutning til årets julefrokost, og julefrokostens 27 deltagere sluttede således året med et par timers hyggeligt samvær.

Men allerede den 13. januar 2018 indleder Djurslands Filatelistiske Højskole det nye år med to nye spændende foredrag, både om 2. verdenskrig og om 1. verdenskrig, hvilket du kan læse mere om i Højskolens program som du finder her.

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED