Det var ret koldt i 1947

Den illustrerede kuvert er normalt ikke noget, de fleste vil hæfte sig ved. En rekommanderet ekspresforsendelse fra 6. februar 1947. Portoen var dengang 20 øre, rekommanderingsgebyret 30 øre og ekspresgebyret 80, i alt 130 øre, så det er korrekt frankeret. Det skulle da være, hvis man samler rekommanderede ekspresforsendte breve eller omvendt, hvis nogen skulle hæfte sig ved denne kuvert.

Brevet er sendt fra Gentofte til Frederikshavn, og her kommer det spændende så ind. Hvis man kigger på det afbillede telegram, sendt 3 februar 1947 til postkontoret i Dronninglund ikke så langt fra Frederikshavn, så bærer det teksten: ’Med de ekstraordinære flyveforbindelser København –  Aalborg og København – Beldringe befordres foruden luftpostpakker jf. telegram 2/ ds indtil videre al brev post inkl brevpakker samt værdibreve indtil 500 kr stop. Det kan derfor siges med sikkerhed, at det viste brev er luftpostbefordret – uden tillægstakst, som luftpost normalt skal. Det er heller ikke markeret som værende luftpost.

Årsagen skal søges i vejret. 1947 var en usædvanlig kold isvinter, hvor alt frøs til, så færger opgav at sejle. Der var derfor ikke normale forbindelser over Storebælt. Der ses også en anden interessant ting i telegrammet, idet tekst fortsætter: Pakker til udlandet der normalt befordres over store bælt modtages kun til postbesørgelse mod indenrigsk luftposttillægstakst 60 øre pr kg maksimum vægt 10 kg værdi 500 kr på pakkens og adressekortets luftpostvignet anføres indland”. Hvem finder en sådanforsendelse, for den må være sjælden?
Af Otto Kjærgaard



Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED