Relaterede artikler
Filatelister er inkarnerede nørder. Det er utroligt de småting, som de kan gå op. Hvorfor gør de så det, ja fordi de regner med at finde en skat, der er mange penge værd, måske. Det er somme tider netop i den lille forskel, man finder forskellen på det ligegyldige, og det der er mere sjældent.
Hvis man kigger på den afbillede kuvert, ville de fleste nok se hen over den, hvis de sad og bladrede i en kasse med breve, men det ville være en fejl. Frimærket, 5 øre vinrød, AFA nr. 246, er udkommet i 1.033 millioner eksemplarer og hører nok til et af de mest almindelige frimærker, så almindeligt, at ingen samler ville gide at bukke sig ned efter det, hvis det faldt på gulvet.
Når man kigger nøje på det, så er de nederste takker af frimærkerne afskåret på en mærkelig måde og helt galt bliver det, når man kigger på de to øverste til højre. Her er der kun rester af takker og mærkerne er skåret lige over.
Nogle vil måske tro, at der er tale om, at en har været i gang med saksen, men det er ikke tilfældet her. Engang havde vi frimærkeautomater. Nogle kan måske huske dem, hvor vi kunne trække et hæfte med mærker for 10 kr., men der har været mange typer før dem. Mærkerne på denne kuvert er fra en automat – måske som den på billedet – hvor man kunne kaste 5 eller 10 øre i og få et eller to 5 øres mærker. Frimærkerne sad på en rulle i maskinen og blev afskåret med en kniv, så derfor ser perforeringen ud som den gør, skåret lige over eller ved nogle maskiner i en bue, der hænger på midten.
Afsenderen har stået ved automaten og fodret den med mønter, indtil han havde nok til de 30 ører, som det kostede at sende et brev i 1958 eller har haft nogle gamle rester liggende i skuffen, som lige kunne bruges.
Her er faktisk tale om lidt af et fund, for automatmærkerne er væsentlig sjældnere end alle de mange andre millioner af 5 øre vinrød.
Af Otto Kjærgaard
