Mange klager over problemer med at følge med udgivelsen af frimærker og få deres samling gjort komplet. Det bedste råd er at samle døde områder, dvs. frimærker fra områder, som nok stadig eksisterer, men ikke udsteder frimærker mere. Et oplagt emne er Las Bela.
Las Bela er en af de indiske Feudal stater beliggende i Baluchistan i det nuværende Pakistan vest for Karachi langs det Arabiske Hav. I 1896 satte Jam Kamal Khan sig på tronen og regerede frem til 1907. I 1897 kunne han præsentere Las Belas først frimærke, et ½ anna mærke i sort på hvidt papir, som med tiden gråner.
I 1901 kom så det andet mærke, et 1 anna mærke i sort på orange papir. Selv om Las Bela eksisterede fra 1896 til 1907, blev der ikke udgivet flere frimærke. Det skal dog tilføjes, at især ½ anna mærket kom i flere tryk og med forskellige slags perforeringer, så Stanley Gibbons kataloget lister hele 12 forskellige mærker, men der er kun de to typer, hvis man kan leve med det.
Breve med mærkerne findes, men er ret dyre, nok aldrig under en 1000 kr. seddel, men to mærker udgør altså en komplet samling.
Af Otto Kjærgaard.
Hvis man er træt af at samle lande, hvor man ikke kan følge med de mange udgivelser, så er Las Bela et godt valg. De har nemlig kun udgivet to frimærker i landets korte levetid.