Relaterede artikler
Jeg har altid syntes, at dette postkort var indbegrebet af de gode gamle dage, hvor postdiligencen gør ophold ud for Filskov Kro på ruten mellem Vejle og Tarm. Fredeligt ser det ud, men der er en god grund til, at der står to personer ved postdiligencen. Nok snakker de hyggeligt, men der er også en anden grund. Når man kommer til at læse cirkulærerne fra de såkaldt gode gamle dage, så tegner der sig et alt andet end idyllisk billede.
Fx står det i cirkulæret: ”Postføreren skulle altid reise bevæbnet”. I et cirkulære fra 1820 kan man se, at der åbenbart herskede tilstande som i det vilde vesten: Circulaire af 8 April 1820.
1. De paalæssende Postilloner have i den Orden i hvilken de holde, i Forstuen til Postføreren at angive der Antal Stykker de have lastede og som anføres paa Styksedlen. I deres Fraværelse bevogtes Vognen af Litsenbroderen. (en drager: forf.)
2. Reisende kunne med 1 a 2 Bivogne befordres forud til næste Station hvor da Postens Ankomst afventes. Med disse Vogne bestilles det Antal som paa næste Station behøves. Medfølge ingen Reisende saa bør ingen Vogn sendes forud ligesom og Vognene underveis holde sig sluttede.
3. Bestaar Posten af 3 eller flere Vogne saa benyttes der paa Stationen en paalidelig Person som gaar op og ned ad Vognrækken, paaseer at ingen Uvedkommende nærmer sig samme og at Postillonerne forblive ved deres Vogne. Samme Tilsyn finder Sted ved det paa Forstuen henliggende Gods for hvilket Postmesteren er ansvarlig.
4. Postillonerne bør ikke forlade de læssede Vogne. Paa Holdestederne bør dette kun skee af det halve Antal ad Gangen hvis Vognene da bevogtes af de Andre. Kun paa heranden Miil bør der bedes.
Naar der ikke er tilstrækkelig Belysning ved Contoiret, saa forsynes den bevogtende Mand med en Haandlygte. Om Bekostningen derved indberettes under Paaberaab af en specificeret Beregning.
Circulaire af 14 Decbr 1820 N 2. Om Natten skal ved Stationen være een, og ved større Poster to Mand til at bevogte Vognene; men om Dagen skeer saadant kun i Mørketider og ved større Troppeforsamlinger.
Bemærk, at der kunne refunderes udgifter til brug af mænd med lygter! I 1851 strammes skruen lidt:
Circulairer af 14 Novbr 1851 N 5 og 10 Jan 1860. Paa de Router hvor Posten ikke ledsages af en Postfører eller Conducteur medgives en Ledsager naar der sammenføres over 3000 Rd og Befordringen skeer om Natten eller der kan befrygtes Fare for Posten. Herfra undtages naar Reisende medfølger med mindre der haves begrundet Frygt for Postens Sikkerhed.
I 1852 udsendes en skrivelse, som angiver yderligere sikkerhedsforanstaltninger:
Skriv til Flbg af 17 Juli og 23 Octbr 1852. Til Postens Ledsagelse kunne benyttes Gendarmer der reqvireres ved Politiet. En Underofficer erholder 40 Sk daglig foruden 32 Sk naar han maa tilbringe Natten udenfor sin Station, naar han nemlig kommer til Bestemmelsesstedet efter Klokken 8 om Aftenen og før Klokken 6 om Morgenen. Det kunne være ridende eller Fodgendarmer, i sidste Tilfælde naar de tilbage med en Retourbefordring eller anden Leilighed. Kan han ikke retournere med en anden Post snart efter Ankomsten, saa tages en ridende Gendarm. Kan en saadan ikke erholdes saa benyttes kun da en Fodgendarm naar han kan vende tilbage med en Ugevogn eller anden Leilighed; ellers tages en anden Ledsager. Een og samme Gendarm kan benyttes til at ledsage Posten til flere Steder.
Måske var det ikke helt så idyllisk på de buldermørke landeveje i de gode gamle dage og folk var åbenbart lige så kriminelle, men, som det ses, bevogtningen er på plads.
Af Otto Kjærgaard
