De pokkers takker

Det viste lille brev er et lokalt sendt 2 skillingsbrev indlevet til fodpostkontoret og udbragt herfra i september måned 1869. Overgangen fra de kvadratiske skillingsmærker til takkede mærker gik ofte ikke helt stille af, da man kan finde frimærker, som nogle kalder ’artighedsklippede’.

Ofte klippede man mærkerne ud, så der ingen takker var at se – pokkers, hvis der er tale om en oprindeligt kamtakket udgave af denne serie!  Afsenderen af det viste brev har heller ikke haft helt tiltro til de pokkers takker. Hvis man ser frimærket i forstørrelse, kan man se, at det er klippet ud af arket, dels indenfor, dels udenfor takkerne på alle fire sider.

Mon det er en, der af gammel vane mente, at frimærker stadig skulle klippes ud, og at de der takker var noget nymodens påhit. Hvorfor nu lave om på noget, der har fungeret så fortræffeligt i mange år!

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED