Relaterede artikler
Berexit er ikke det eneste tilfælde, hvor englænderne har voldt danskerne besvær og forsøgt at snyde os for penge. Mange af englændernes postale tiltag har bredt sig fra dem til resten af verden, men ind imellem har de været meget smarte, og endda den dag i dag fejrer de det. De opfandt frimærket – det må vi give dem.
Avisportostempler er et af de områder, hvor de har tørret os. For mange år siden – dvs. i 1712 – indførte englænderne avisportostempler. For at få et sådant stempel anbragt på avisen betale udgiveren 1d. Når det var betalt, var det ”gratis” at få uddelt avisen. Man kan diskutere, om der her er tale om et postalt eller fiskalt stempel.
Denne ordning var især smart, når man sendte aviser til udlandet, fx Danmark. Som det ses på den illustrerede markedsberetning til Hadsund i 1851, har man anbragt et sådant avisportostempel på forsiden – ganske dekorativt i øvrigt. Man har fået ophøjet en sådan markedsberetning til at være en avis, og som der er påtrykt, er den portofri. Det var den efter en postkonvention mellem England og Danmark, artikel 18, når ”avisen” var påtrykt avisportostemplet, og den var forsendt med parketten, der sejlede fra London til Hamborg.
Ganske smart, og hvad der var ”portofrit” i England, skulle naturligvis også være portofrit i Danmark, men englænderne havde allerede fået deres betaling på smart vis i form af den ene penny, der var betalt for at sætte stemplet på, og det danske postvæsen fik besværet med udbringningen.
Avisportostemplerne er noget, som den engelske avis The Times – i øvrigt den første der brugte dem – synes stadig at være stolt af. Hvis man køber et eksemplar af The Times i dag, kan man fx på læserbrevssiden se et af det omtalte avisportostempler trykt i avisens øverste venstre hjørne – dog uden postal betydning. Sådan kan de stadig dyrke fortiden og mindes, hvorledes de snød vores postvæsen, men idag bliver avisen ikke bragt gratis ud, hvis den komme ud….
Af Otto Kjærgaard
(Tak til Svend Bek Pedersen for lån af illustrationer)
