Her i det nye år kan vi stadig gå i spænding om Postnord vil håndtere brevpost i fremtiden. Hvis de ikke får omdelingen af international post, så vil de formodentlig helt indstille al omdeling af brevpost. Hvordan vi så skal sende breve til udlandet, får vi så at se.
Det kan undre, at der ikke er nogle, der har grebet fat i historien om vores porto, siden man ophævede omdelingspligten for Postnord. Da den blev ophævet, var der en del politikere, der med armene i vejret – fx Ole Birk Olesen – jublede over bruddet på monopolet, og nu var vejen banet for konkurrence på postomdelingen, og vi kunne se frem til billigere porto. Hvor blev den lige af? Gav konkurrencen os billigere porto? Var der politikere, der have ”aktier” i nogle af de konkurrerende selskaber og derfor ville fremme deres forretning? Er vore postomdeling blevet bedre? Hurtigere? Var det ikke derfor, brevposten skulle privatiseres?
Lad os vende os mod dengang postomdelingen var miljøvenlig, og posten ikke blev sendt fra den ene ende af landet til den anden, når man skrev til naboen, som man gør nu imod alle miljøhensyn. De to kort viser, hvor nemt postomdeling kan foregå, når det ikke er et stort maskineri. Læg mærke til afstemplingen af frimærkerne med et såkaldt trodat- eller vippestempel: Herning Postkontor (LP) 21. december 1985 og Grindsted Postkontor (LP) 22. december 1976.
Man skal bemærke parentesen (LP), som betyde LandPost. Stemplet brev brugt af landpostbude, dels til at afstemple forsendelser, der ikke var blevet afstemplet på et posthus, men i de fleste tilfælde også til afstempling af forsendelser, som de fik indleveret undervejs på ruten, og hvor adressaten boede længere fremme på ruten. I stedet for at tage brevet/kortet med tilbage til postkontoret for at få det stemplet og skulle ud og aflevere det den næste dag, så klarerede man det lige med det samme i en arbejdsgang.
Det sker ikke i dag, hvor man ikke kan aflevere breve til postbuddet, men skal finde en postkasse et sted – hvis man kan finde sådan en.
Af Otto Kjærgaard