Relaterede artikler
Der har på det seneste været en del skriverier om annullering af frimærker. Mange har luftet deres utilfredshed med postvæsnets måde at håndtere den sag. Somme tider er en blækannullering dog ret eftertragtet. Nu om dage er det mest et kedeligt kryds med en kuglepen hen over de frimærker, der ikke er blevet afstemplet, men engang gjorde man sig umage.
De første danske frimærker skulle også blækannulleres en kort tid, da man frygtede, at stempelsværten kunne vaskes af og frimærkerne genbruges. Derfor findes mange mærker med et blækkryds sat med fjerpennen hen over frimærket. Senere kunne man dog nøjes med at stemple, men hvad gjorde man, hvis man nu ikke havde et stempel. Det havde man fx ikke i Grindsted i 1859. Man havde en brevsamler, nemlig kromanden Thomas Poulsen, som blev ansat i 1858, efter at man havde oprettet brevsamlingsstedet i 1857.
Postkontoret var dog ikke regnskabsførende, hvilket ville sige, at brevsamleren til nød kunne skaffe et frimærke, men egentlig kun skulle sørge for at afsende og modtage breve, der kom med postvognen to gange ugentligt. ”Tirsdage og Løverdage”, som cirkulæret skriver. Ruten gik mellem Vejle og Varde, og det meste af posten gik fra Grindsted til Vejle, hvor det blev stemplet, selv om Grindsted egentlig var underlagt Varde.
Hvis der nu lige var et brev fra Grindsted til Varde, og postvognen lige kom forbi, og man ikke havde et stempel, ja så greb brevsamler Poulsen om fjerpennen og annullerede flot – næsten som et stempel – og skrev: ’Grindsted 8. Juli. (18)69’.
Elise fra Grindsted (fremgår af indholdet) skriver til Fru Teilmann i Varde. Fru Teilmann må være ret kendt, siden denne adresse var fuldt tilstrækkeligt. Verden var meget mindre dengang, men afstanden sikkert meget større til Varde.
Af Otto Kjærgaard
Dette brev er annulleret af Grindsteds første brevsamler, Thomas Poulsen med sirlig blækskrift, og der må ikke have boet mange Fru Teilmanner i Varde.
