Relaterede artikler
Som jeg erindrer det, så samlede alle drengene i min folkeskoleklasse på frimærker, og når vi havde lidt penge, så gik turen ofte til den lokale boghandler – der var ingen frimærkebutik i min barndomsby – og han havde pakker med 100, 200 eller 500 forskellige frimærker, enten fra et land eller hele verden. Spændende og interessant at ordne og beskæftigelse til mange timer for at finde ud af, hvor mærkerne kom fra, og om det nu var fra et land, jeg endnu ikke havde frimærker fra. Måske skyldes min forkærlighed for at drikke the, at dengang var der en lille pergamynkuvert med frimærker i kassen med Medova the. (Og jeg er stadig udkørt kl. 3!).
Der findes mange af disse drengesamlinger, og ofte bliver det derved. Især når man når alderen, hvor pigerne begynder at være interessante, så daler interessen for frimærkerne, men ofte dukker den op til overfladen, når børnene er sat i veje, og man pludselig har en masse tid til overs, når man ikke længere skal køre som taxa i rutefart til og fra idrætsaktiviteter og fester, trøste efter den første ulyksalige forelskelse, og der er ikke mere at lave i haven.
Hvis interessen ikke vækkes igen, så hænder det, at arvinger finder samlingen fra dengang far var dreng, og hvis man er kendt som frimærkesamler, bliver man tit spurgt som det første: ’Er de her frimærker noget værd?’ Det er ret sjældent tilfældet. I de fleste tilfælde ville en sådan samling kunne indbringe mellem 100 og 500 kr. Betænk blot, at mange af frimærkerne fulgte gratis med Medova theen, og de forærer nok ikke formuer væk, og en pakke frimærker med 500 stk., som man måske gav 25 kr. for, kan nok heller ikke indeholde sjældenheder til flere tusinde kroner. At finde en stor sjældenhed i sådan en pakke sker sjældnere, end at man vinder den store gevinst i lotto. Den er som bekendt 1 chance ud af flere millioner.
Det med pengene har underligt nok klæbet meget til frimærkehobbyen. Det kan godt undre, at folk altid spørger til, hvad frimærker er værd. Som om det at samle på frimærker er et spørgsmål om at tjene penge. Her adskiller hobbyen sig fra andre hobbies, for der er vel ingen, der køber en fiskestang med det formål, at familien skal tjene penge på at bliver selvforsynende med fisk og lave en fortjeneste ved at sælge resten af fangsten.
Frimærker er som tommelfingerregel ikke dyre, men uhyre billige. Frimærker trykt efter år 1900 stort set ikke. Man skal være meget dreven, have en meget stor viden eller være frimærkehandler for at tjene penge på frimærker. Faktisk tjener frimærkehandlere flest penge ved at sælge udstyr – album, lupper, pincetter, kataloger og blade til fortryksalbum.
Det er slet ikke det, det drejer sig om for 99% af dem, der samler på frimærker. Man skal ikke underkende den tilfredsstillelse mange har ved at skabe orden og forudsigelighed. At købe et fortryksalbum, eller et frimærkekatalog og efterhånden gøre samlingen mere og mere komplet – at få fyldt et tomt felt ud – det er for mange en stor tilfredsstillelse. Det er der mange samlere, der har en stor glæde af, og det giver ro i sindet. Der kan være krig i Mellemøsten og Coronaen hærger, men i min samling er der orden og forudsigelighed. Det gælder især de mange tusinder af samlere, der ikke er organiseret i klubber. Ja, der er tusinder. Ved sidste tælling mente man, at der var omkring 100.000 frimærkesamlere i Danmark. Blandt dem er der nok en del ’skuffesamlere’, som ikke når meget længere end til et nostalgisk kig hvert femte år på det album, der står på den nederste hylde i reolen med et pænt lag støv over.
Hvis man skulle vove at melde sig ind i klub, vil man nok forbavses over, hvor mange andre måder, man kan samle frimærker på, og hvor lidt spørgsmålet om at tjene penge på frimærker spiller. Mange uorganiserede samlere kan nok også samle en motivsamling med sport, fugle, blomster eller lignende, men i klubber kan man finde samlinger, der gå helt på tværs, fx historiske samlinger, samlinger, der kun vedrører specielle typer af frimærker, for ikke at tale om dem, der samler på de stempler, der sidder på mærkerne eller på stemplerne, vignetterne eller påtegningerne på den tilhørende kuvert. De fleste organiserede samlere vil ofte samle frimærkerne på kuverterne, for at kunne dokumentere, hvordan mærker faktisk er brugt. Som tommelfingerregel må man sig, at frimærker på kuverter har væsentlig større værdi end et afklippet eller afvasket frimærke.
På en udstilling på nettet så jeg en af de mest opfindsomme måder at lave en samling på. Samlingen hed ’Love Letter’, og nej, det var ikke kærlighedsbreve, men en slags kager, man bager i Fjernøsten, og samlingen handlede om disse kager, hvordan de skulle bages, ingredienserne, og hvordan man skulle bruge dem for at opnå deres formål – kærlighed. Her var lagt meget kreativitet for dagen og samleren har måttet bruge sine hjernevindinger opfindsomt for at lave samlingen, noget som er nødvendigt at træne – altså hjernen – hele livet. Her virker frimærker lige så godt som kryds og tværs og sudoku, nemlig ved at holde hjernen i gang
Hvis man ligger inde med en drengesamling og har god tid, interesse for frimærker, og ikke er fikseret på penge, så burde man melde sig ind i en klub og få inspirations til, hvordan man kan komme videre med en hobby, som kan dyrkes selv i Coronatider. Det er aldrig for sent, selv som pensionist er mange begyndt, og det kan optage en resten af livet. Nok er klubberne lukket i disse tide, men de åbner igen på den anden side af Coronaepidemien. Så det er nu, man skal forberede sig på at komme ud af skuffen. Hobbyen er ganske fredelig og lige så afslappende som at sidde ved en å og fiske – uden at fange noget.
Af Otto Kjærgaard
