Relaterede artikler
Da PostNord nedlagde sit frimærketrykkeri og kontraherede med det fransk/engelske selskab Cartor Security, skiftede frimærkerne udseende, idet vi nu ikke længere får stålstukne mærker. Mange samlere betragter stålstukne frimærker, som vi havde haft siden 1933 som de ”rigtige frimærker”. Ja, stukne frimærker har vi haft i forskellig form siden 1851, som for alvor blev perfektioneret med stålstikket, så det er et dyrt, traditionelt, gammelt håndværk, der nu forsvinder. De store gravører kunne i stålstik lave et frimærke med detaljer som på en pengeseddel, detaljer, som man kun kunne beundre.
Dette er specielt kedeligt, da vi har en af verdens bedste kunstnere til at lave stålstik, nemlig Martin Mörk. Man kan nu se ham udfolde sine evner andetsteds. Bl.a. har han lavet en blok for Luxemburg i anledning af landets filatelistforbunds stiftelse. Det er et kombinationsaftryk i både offset og stålstik, som vi også tidligere har set på danske blokke.
Motivet er en samlers skrivebord, hvor man kan finde alle samleres værktøjer – album, lup, computer og en kop kaffe – og selvfølgelig frimærker og breve. Dog må man sige, at der er én ting, som en samler ikke ville gøre: Han eller hun ville aldrig sidde og ordne frimærker med en åbentstående vindue.
Man må igen – som på utallige danske mærker førhen – beundre Marin Mörk for sin sikre hånd med den gravurenål, som han har stukket de mange detaljer med. Han har her både tegnet og stukket blokken, som er trykt på Enschedés trykkeri. En skam vi ikke får flere stålstukne mærker, for de ligner mere det, som et frimærke er – et værdibevis. Rene offsettryk er mest velegnet til tilbudsaviser.
Af Otto Kjærgaard
