Relaterede artikler
Ude i Stillehavet øst for Australien ligger en ø med det eksotiske navn Niuafo’ou i øgruppen, man kalder Tonga. Blandt frimærkesamlere er den mere kendt under navnet Tin Can Island – blikdåseøen, pga. den særprægede måde, man fik leveret og sendt sin post.
Øen er vulkansk og øen er helt omgivet af koralrev, som bevirker, at man ikke kan sejle ind til øen med større både. I flyvningens tid er det ikke noget problem, men førhen, hvor flyvning var for dyrt og risikabelt, fandt man på en anderledes kreativ løsning.
Men forseglede post i blikdåser – kiksedåser -, bandt dem sammen med en snor og svømmede eller trak dem med en kajak ud på den anden side af koralrevet og lod dåserne flyde i havoverfladen. Store skibe kunne så samle posten op med en bådshage og kaste post til øen i havet, forseglet på samme vis. Dernæst kunne man med kanoer trække de sammenbundne dåser ind til øen med posten. Særdeles kreativt.
Som man kan se på den viste anbefalede forsendelse, var man stolt af sin måde at forsende på, og samlere har ikke ligget på den lade side for at få lavet forsendelser med alverdens fine stempler. Det kunne åbenbart tage sin tid med den måde at sende på, for brevet er sendt fra øen 28. august 1939, men er først kommet til San Francisco i september 1940 ifølge et bagsidestempel.
Historien fik en brat afslutning i 1947, hvor det var postalt umuligt at sende til og fra øen af én god grund: Vulkanudbrud. Øens befolkning blev evakueret og først i 1958 vendte ca. halvdelen af beboerne tilbage. Ikke provokerede forsendelser fra øen er naturligvis en sjældenhed, og frimærkerne med den lokale skønhed er da ikke at foragte.
Af Otto Kjærgaard
