Forsvundne lande

Hvis man hører til dem, der synes, der udgives for mange frimærker, kan man evt. slå sig på at samle et af de lande, der ikke eksisterer mere, ja eksisterer gør de stadig, men de udgiver ikke mere frimærker, så området er overskueligt. Hvis man så også gerne vil have noget, hvor mere end et land er involveret, så er Saar et godt område.

Historisk har området i det allersydvestligste Tyskland levet et noget omskiftelig liv. Ved Versailles freden i 1919 blev Saarområdet sat under administration af Folkeforbundet. I 1935 blev der afholdt en folkeafstemning om områdets tilhørsforhold, og det kom tilbage til Tyskland, uden at der skete så meget ved det, for man havde meget andet at tænke på i Tyskland i 1935.

Efter krigen var Tyskland besat af de allierede, og Saar lå nu igen i en franske zone. I 1947 udgav man specielle frimærker for området med inskriptionen SAAR efter at have brugt den franske zones mærker fra 1945, men på trods af egne frimærker var man stadig under fransk forvaltning. Saar mærkerne brugtes frem til 1957. I 1955 stemte landet sig tilbage til Tyskland, og 1. januar 1957 fik man tyske mærker med indskriften Saarland.

Kuverterne viser serien udgivet i 1947, da man var under fransk forvaltning og det første Bundespostmærke med indskriften Saarland – det såkaldte Genforeningsmærke. De specielle mærke med Saarland indskriften fik en kort levetid – 2 år. Fra 1959 brugte man tyske frimærker, og fra da af kan områdets post kun identificeres ved hjælp af poststemplerne.

Af Otto Kjærgaard



Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED