Postiljonens forårsauktion

Den 29. og 30. marts afholder Postiljonen sin forårsauktion. En velkendt udstiller i dansk filateli og flere gange guldmedaljevinder, den kendte posthistoriker Erik Torbensens tre samlinger af førfilateli kommer under hammeren. Især hans samling af desinficeret post er en fantastisk samling, som man må håbe, der kommer gode bud på, så den kan videreføres, for det er en helt igennem original samling.

Ellers fortsættes salget af Gummessons Finlandssamling, den største og bedste nogensinde set. Her er flere største enheder – endda på brev. Selvfølgelig er der også en stor afdeling med Danmark og en meget stor afdeling med Sverige – det er jo et svensk auktionshus. I Grønlandsafdelingen udbydes den største samling af sparemærkebøger med pakkeportomærker, som undertegnede nogensinde har set. Her kan man se, hvad hovedparten af pakkeportomærkerne blev anvendt til.

I det hele taget må man undre sig over, hvor mange ting, der kommer frem, som sjældent ses. Fx et prøvetryk af en 2RBS, en Mulreadykuvert sendt til Sverige, sågar et Schaubeck album fra 1889 – læderindbunden, naturligvis – for blot at næve nogle få af mange interessante objekter.

Kataloget kan fås ved henvendelse og er som sædvanligt med farvegengivelse af alle lots – en lækker sag at bladre i. Man kan også gå ind på firmaets hjemmeside ved at trykke på www.postiljonen.com. Her kan alle herlighederne besigtiges og bud lægges ind på de mange fristelser.        

af Otto Kjærgaard  

Ikke underligt at brevet ser lidt slidt ud efter at være gemt siden 1590, hvor det sendtes til London med skib fra Hamborg og blev udsat for alskens desinficering med røg og klor, for at sikre, at der ikke var slemme baktusser, der kunne smitte. I Torbensens samling er der mange sådanne eksempler på krumspring, man har lavet gennem tiderne for at undgå smitte. At der aldrig er konstateret et tilfælde af smitte forårsaget af et brev, er sagen uvedkommende, hvis man er stærk nok i troen på, at de kan smitte.

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED