Relaterede artikler
Dette lille kort fortæller en god lille historie om livet på landet i 1949. Hr. Købmand Møller Pedersen får tilsendt en fragtpakke. DSB har deres kort til at sende besked om noget sådant på, og da varen kommer til Hobro, sender det et kort til købmanden og meddeler, at hans vare er kommet, og at han skal medbringe kortet, når han afhenter varen.
Købmanden har butik i Hvilsom, og kortet kan derfor sendes som lokalporto, da Hvilsom hører under Hobros distrikt. Den følgende dag trasker landposten, H. Nielsen, ud til købmanden – og får sig sikkert en kop kaffe i butikken – der var før, man kendte til arbedjstidsstudier, men var optaget af at levere en god service.
Købmanden kigger på kortet, vender det og kan se, at det er kiks, der er leveret. Det er formodentlig et fabrikant, der vil forsøge at få sine varer afsat andetsteds end der, hvor de plejer ved at sende en prøvesending. Købmand Pedersen har selvfølgelig sin faste trofaste grossist, der plejer at levere kiks, så Landpost H. Nielsen, må yderst til venstre skrive med blåkridt: ’Nægtet af Møller Pedersen, Hvilsom. Lpb. H. Nielsen. Retur’.
Den besked skal så tilbage til Hobro, så de kan sende varen tilbage med DSB. Derfor må Landpost Nielsen sætte et gebyrmærke på og afstemple med det lokale brotypestemple: Hvilsom pr. Hobro, og kiksene kan gå retur.
Det er ikke svært at forestille sig, hvordan snakken er gået i købmandsbutikken, der sikkert lugtede af nymalet kaffe fra kaffemøllen. Sig ikke at frimærker ikke kan fortælle nostalgiske historier.
Af Otto Kjærgaard
