Sæsonafslutning på Djurslands Filatelistiske Højskole

Djurslands Filatelistiske Højskole afholdte lørdag den 7. april den sidste højskoledag i sæsonen 2017/2018, og dagen bød som sædvanlig på to spændende foredrag.

Lørdag formiddag var det Per Sørensen fra Postkortklubben der havde taget turen fra Kolding og til Hornslet, for at fortælle om de forskellige trykteknikker der i tidens løb, har været brugt indenfor fremstillingen af postkort.
De fremmødte fik en meget grundig gennemgang af de mange forskellige trykteknikker, der i tidens løb har været brugt inden for fremstillingen af postkort. En viden som postkortsamler i dag er nødsaget til at tilegne sig, da man som udstille skal redegøre for, hvordan de enkelte postkort er fremstillet.
Lørdag eftermiddag var, på opfordring fra flere af Højskolens deltageres side, tilrettelagt som en temaeftermiddag.
Eftermiddagen blev, som en opfølgning på foredraget den 4. november 2017, hvor Ole Maintz var på Højskolen og fortalte om ”Specielle brevforsendelser, takster og deres sjældenhed 1851-1871”, afviklet over emnet ”Distrikts og lokal forsendelser”.

Tovholdere for eftermiddagens tema var Søren Chr. Jensen og Erik Sørensen og med Ole Maintz på sidelinjen på konsulent basis.
Det blev til en rigtig god eftermiddag, med en god debat og nogle gode diskussioner omkring et meget stort og tungt emne.

Selv om Djurslands Filatelistiske Højskole har afslutte sæsonen 2017/2018, så er bestyrelsen ikke gået på sommerferie. Tilrettelæggelsen af sæsonen 2018/2019 er allerede i fuld gang, Og foreløbig kan du allerede nu se hvilke datoer, du som deltager på Djurslands Filatelistiske Højskole skal reservere i den kommende sæson.

Højskoledatoerne for den kommende sæson finder du i kalenderen her.

Lige som sidste år arrangerer Djurslands Filatelistiske Højskole igen i år en sommerudflugt, hvilket du kan læse mere om her på hjemmesiden en af de nærmeste dage.

Fra Højskolens side skal der også hermed lyde en stor tak til foredragsholdere, deltagere og alle andre, der har været med til at gøre Djurslands Filatelistiske Højskoles 31. sæson, til en gode og hyggelige oplevelse.

af Erik Sørensen

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED