Et yndet samleområde er de såkaldte tofarvede mærker, som udkom mellem 1870 og 1903 både i Danmark og på dansk Vestindien. Møder man en ihærdig samler af disse, varer det ikke længe inden de fortaber sig i en forklaringer om tryk og settings, rette og omvende rammer for ikke at snakke om den specielle omvendt serie. De fleste er stået af ret tidligt, da det lyder som et fremmedsprog.
De fleste døjer med bare at kende forskel på rette og omvendte rammer. Er der nu et 5-tal i øverste venstre hjørne eller et S i filigranmønstret og modsat i nederste højre hjørne. Mange har døjet.
I det amerikanske tidsskrift, The American Philatelist, i deres januar nummer har de en meget pædagogisk og noget nemmere måde at skelne mellem omvendt og ret ramme. Se blot på illustrationen, kig på kanterne midt på ovalfeltet i midten. Den til venstre har et hvidt felt mellem ovalen og rammen lige midt på frimærket, og den til højre har det hvide felt i venstre side. Hvidt til højre, ret ramme – hvidt til venstre, omvendt ramme. Kendetegnet skulle være gangbart for en meget stor del af mærkerne, men vist ikke på alle, men på dem hvor det kan ses, så er det et nemt kendetegn. Jeg havde aldrig forestillet mig, at en amerikaner skulle lære mig noget så pædagogisk om danske mærker!
Af Otto Kjærgaard
Jeg er absolut ingen ekspert på området men en glad amatør. jeg mener, at det hvide mellemrum skyldes en forskydning af ovalen, som er trykt uafhængigt af rammen og derfor ikke har nogen sammenhæng med rammestillingen (ret/omvendt). Jeg tror ikke man behøves at falde på halen over denne “nyopdagelse” fra USA.Hvis nogen skulle ønske at blive klogere på ret og omvendt ramme kan jeg henvises til et begynderhæfte, jeg har forfattet: http://phpbb.tofarvet.dk/viewtopic.php?f=44&t=322&sid=d3b22ab6436e264f183e0bea2f0e300f
Hej Tom
Tak for at du reagerer på vort opslag.
Opslaget må på ingen måde opfattes, som om at djursfilateli.dk vil spille klog på det tofarvede område, men kun som et fornøjeligt indslag, der er klippet fra et amerikanske tidsskrift.
Personligt foretrækker jeg også at bruge 5 tallet til at adskille ret og omvendt ramme.
Endnu en gang fordi at du følger vores hjemmeside og reagerer på de opslag der bliver lagt ud.
Hilsen
Erik Sørensen