Danskere i Falklandskrigen

Mange husker sikker den såkaldte Falklandskrig. Argentina mente og mener vist stadig, at ørene i det sydlige Atlanterhav tilhører dem. I hvert fald gennemførte man et overraskelsesangreb på ørerne, og dette medførte kampe mellem Argentina og Storbritannien mellem 2. april og 14. juni 1982, hvor Storbritannien havde generobret øerne. Margaret Thatcher blev genvalgt mod alle odds, og diktatoren general Leopoldo Galtieri, der ledede militærjuntaen i Argentina, blev afsat, og Argentina fik demokrati, så krigen medførte dog noget godt – i Argentina.

Når en hær går i krig, oprettes der straks postforbindelser, og disse ”posthuse” for styrkerne kaldes Feltpostkontorer – eller Field Post Offices på engelsk. De har deres egne stempler, og styrkerne skal benytte hjemlandets frimærker. Det kan ses på den første illustration, hvor der er påsat et frimærke fra Falklandsøerne, som er mærkeligt afstemplet, og så et 15½ pence Elisabeth mærke. Bemærk, at det engelske feltpoststempel ikke viser, hvor det brugt, men kun et nummer – i dette tilfælde nr. 141. Det er næsten altid tilfældet ved feltpoststempler, da fjenden så ikke kan se, hvor det er. Skaden ville nok ikke være stor, da det er fra de engelske styrker i maj 1983, hvor de stadig opretholdt en styrke på ørene for ikke at blive taget på sengen igen.

Årsagen til den mærkelige afstempling af Falklandsfrimærket er, at det ikke er stemplet, men derimod sværtet for at vise, at det ikke kunne bruges som frankering på det britiske feltpostkontor. Kun engelske mærker kunne bruges.

Tilsyneladende har der også været dansk deltagelse i Falklandskrigen, i hvert fald efterfølgende. På den anden illustration kan man se et dansk frankeret brev, med et engelsk PAQUEBOT skibsstempel. Desuden er kuverten forsynet med et rammestempel M/V ”LOTTE SCHEEL” – påsat ombord på skibet.

Hvis man slår Lotte Scheel op, kan man se, at det er et fragtskib bygget på Ørskov Staalskibsværft A/S i 1981, men der forlyder ikke noget om dets deltagelse i Falklandskrigen. Det har det dog, og der må være tale om forsyning af materiel, da det er et lastskib. Hvorledes kan man se, at det har besøgt Falklandsøerne? Det kan man ved at vende brevet om, hvor det er afstemplet i Port Stanley, men dog efter der var kommet fred, nemlig i 1986. Er der nogen, der ligger inde med oplysninger om Lotte Scheel og dets transporter mellem England og Falklandsøerne, vil jeg gerne høre historien.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Misforståelse eller drilleri?

I dag bruges internettet til at drille andre, fx ved at bestille en vare i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED