Som tidligere omtalt på denne hjemmeside blev der gennem mange år sendt breve til julemanden i Grønland. Disse breve nåede dog aldrig til Grønland, men endte på Grønlands postkontor i København. Traditionen var hovedsageligt bundet til de angelsaksiske og engelsktalende lande. Der kom dog breve fra de mest utrolige lande, så fjernt som Indien, Japan og Australien.
Det viste brev er sendt fra Uganda/Kenya/Tanganyika. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan Julemanden fik landet kanen og kom afsted igen, da det er sparsomt med sne i Uganda til en kane. Juleønskerne har dog nok været heftigere end overvejelser over Julemandens praktiske vanskeligheder.
Gennem årene fik Grønlands postvæsen et voksende antal breve. I samarbejde og med støtte fra Turistforeningen i København, besvarede man dog alle breve med afsender. Men købte dog ikke gaverne, men sendte en nydelig kuvert med Santa Claus som afsender, og inden i var der et eventyr af H. C. Andersen på engelsk, som den viste, der er Prinsessen på ærten. Illustreret er en af de brugte kuverter fra 1980 til en Anne Marie Nielsen i Hundested.
Til sidst måtte Grønlands Postvæsen opgive at sende hilsner tilbage, da der ankom så mange breve, at det blev alt for dyrt, og bl.a. også fordi det var ret pladskrævende, idet der opstod den tradition med at sende sutter, når nu barnet skulle vænnes fra, for hvad var så mere nærliggende end at give det bedste, man har, til Julemanden. Så må han da være blødgjort.
Der er specielt et brev, som viser, at Me-Too bevægelsen ikke er af ny dato. Brevet er adresseret til MOTHER Christmas – Julekvinden! Gad vide om Julemanden besvarede det brev?
af Otto Kjærgaard