Rudolf Krings er død

Mindeord over Rudolf Krings.

Det er med stor sorg, vi modtog meddelelsen om Rudolf Krings pludselige død, d. 31.oktober 2024, han blev 87 år gammel.
Rudolf var med til at starte Ebeltoft og Omegns Frimærkeklub i 1968, hvor han også var formand i to perioder, ligesom han også i en årrække var klubbens kasserer.
Djurslands Filatelistiske Højskole betød også meget for Rudolf, her var han også kasserer i en periode. Og da Højskolen i 2006 arrangerede udstillingen ”Djurs 20”, var Rudolf en af de bærende kræfter, i arbejdet med at gennemfører udstillinger.
På samleområdet spændte Rudolf vidt, lige fra Tysk Feldtpost og Weimar republikken, til Ebeltoft Posthistorie, hvor han fik guld, og til postkortsamlingerne fra Ebeltoft og Mols hvor han også fik guldmedaljer. Rudolf opnåede også at få tildelt forbundets sølvnål.
Rudolf var aktiv i klublivet både i klubben og på højskolen, det var ikke mange gange han svigtede. Han var også en efterspurgt foredragsholder rundt om i forskellige klubber. De senere år var han desværre ikke så aktiv grundet helbredet.
Rudolf var en meget vidende person, og han gik aldrig af vejen for en rask diskussion, vi vil altid huske ham for de hurtige og til tider rappe replikker, og det lune smil.
Vores tanker går til hans hustru Hanne og familien.
Æret være Rudolf Krings minde.

Lars Kruse Andersen
Hornslet Frimærkeklub

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED