Censur og censorer

Når man ser, hvor mange censurbreve, der findes i denne verden og læser statistikker over, hvor mange forsendelser, der blev censureret, kan man somme tider få den kætterske tanke: Læste censorerne virkelig det hele grundigt? Tog man ikke somme tider en slapper?

Det ville dengang ikke være en god ide at være alt for lemfældig med sit arbejde som censor. Ofte finder man dobbeltcensurerede breve, dvs. breve, hvor man har kontrolleret censorens arbejde. Dårligt censorarbejde eller decideret snyd med censuren kunne få fatale konsekvenser og ikke kun et mistet arbejde, som det fx fik på en censor i København under 2. Verdenskrig. Vedkommende blev henrettet af tyskerne.

Den viste forsendelse er måske ikke ret køn. Et brev fra USA til Sverige censureret af den engelske censur. Det er på den måde en ret almindelig forsendelse, men det interessante er en indlagt seddel. Hvis man læser den, kan man se at censoren i dette tilfælde har læst indholdet ret nøje. Censoren gør opmærksom på, at der i teksten henvises til et indlagt udklip, som er omtalt på side 2 i brevet. Dette udklip var ikke i brevet, gør censoren opmærksom på, og hvis det har været der, skal der rettes henvendelse til afsenderlandets postale myndigheder. Dog bør man først spørge afsenderen, om det overhovedet har været ilagt brevet. Man gør også opmærksom på, at man ikke kan få erstatning, med mindre brevet var forsikret og ikke blot rekommanderet.

Så konklusionen må være, at denne censor var ret omhyggelig med sit arbejde og meget opmærksom. Jeg har aldrig set en tilsvarende indlagt seddel og vil være interesseret i at høre, om andre har set en lignende seddel. Brevet blev solgt på Tradera.com.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Hjælp til indledningsplanche

Højskole havde fornylig besøg af Lars Jørgensen fra Belgien, der talte om at være prøver …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED