Filateli og humor

Disse to ting er ikke uforenelige, tværtimod. Der findes især mange humoristiske helsager og kort, som fx det viste. Det er ikke just lavet af en katolik, da det gør grin med et af de helligste steder for katolikker.

Kortet skal læse fra øverste højre hjørne mod venstre, hvor man ser syge og invalide gå i procession anført af en katolsk præst. På det banner, han bærer som den forreste i processionen, er der blevet plads til frimærket. Hvor skal de hen?

Det ses for neden. De skal til Lourdes, et af de helligste steder for katolikker, årligt besøgt af 6 millioner tilrejsende. Efter sigende skulle den 14-årige Bernadette Soubirous ved flere lejligheder i perioden februar til juli 1858 have set jomfru Maria åbenbare sig i Massabielle-grotten. Den hellige jomfru lod ifølge Bernadettes forklaringer en kilde springe frem af klippen i 1858. Kort efter begyndte de første beretninger om mirakuløse helbredelser. Derved er rygtet kommet om vandets kraft, så man skal kunne få helbredt sine lidelser her ved både ind- og udvortes brug af vandet.

På kuverten får de invalide en noget uvenlig og hård dåb ved at blive hældt ned i det hellige vand og oversprøjtet med det, og når man ser resultatet, den troldlignende mand med gevir, så er det et spørgsmål, om det er en forbedring fra før. De pårørende ser mere skræmte ud end begejstrede for ”helbredelsen”.

af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED