Relaterede artikler
FEPA (Federation of European Philatelic Associations) udgiver et nyhedsbrev med jævne mellemrum. I augustnummeret har de sakset en historie fra The New York Times, 9. marts 2023. Bryn Stole rapporterer fra London, Berlin og Oldenburg, Tyskland. Her oversat fra engelsk:
I et kærlighedsbrev fra 1745, dekoreret med en tegning af et hjerte, der er gennemboret af pile, skrev María Clara de Aialde til sin mand, Sebastian, en spansk sømand, der arbejdede inden for kolonialhandel med Venezuela, at hun “ikke længere kunne vente” med at være sammen med ham.
Senere samme år skrev en kærlig fransk sømand ved navn M. Lefevre fra et fransk krigsskib til en vis Marie-Anne Hoteé tilbage i Brest: “Ligesom en kanonmand sætter ild til sin kanon, ønsker jeg at sætte ild til dit krudt.”
Halvtreds år senere klagede en missionær i Surinam ved navn Lene Wied i et ensomt brev hjem til Tyskland, at krigen på de højere have havde afbrudt enhver nyhedsstrøm fra hjemmet: “To skibe, der er blevet taget af franskmændene, bar sandsynligvis breve adresseret til mig.”
Ingen af disse linjer nåede nogensinde deres til tænkte modtagere. I stedet røvede britiske krigsskibe de breve og mange flere fra handelsskibe i løbet af krige fra 1650’erne til begyndelsen af det 19. århundrede.
Mens skibenes last – sukker fra Caribien, tobak fra Virginia, elfenben fra Guinea, slaver på vej til Amerika – blev krigsbytte, blev papirerne pakket afsted til en såkaldt “prisedomstole” i London som potentiel juridisk bevis for, at beslaglæggelserne var legitime krigsbytte.
I århundreder efter lå de propfyldte kasser med disse uafsendte breve, beslaglagt fra omkring 35.000 skibe, gemte og glemte i britiske arkiver, som en slags halvt glemt afdeling for uafhentet post.
Dårligt sorteret og kun vagt katalogiseret er ”Priserets-brevene”, som de blev kendt som, begyndt at afsløre tabte skatte. Arkivarer ved Storbritanniens National Archives og et forskningsteam ved Carl von Ossietzky University i Oldenburg, Tyskland, arbejder på et fælles projekt for at sortere, katalogisere og digitalisere samlingen, der giver et nuanceret portræt af privatliv, international handel og statsmagt i en tid med stigende imperier.
Projektet, som forventes at vare i to årtier, har til formål at gøre samlingen, der består af mere end 160.000 breve og hundrede tusinder af andre dokumenter, skrevet på mindst 19 sprog, frit tilgængelige og nemt søgbare online.
Det kan vi vist kun glæde os til.
Af Otto Kjærgaard
