Postiljonens marts auktion

Tiden nærmer sig. 25-27. marts afholder Postillonen i Malmø deres forårsauktion. Vi har tidligere omtalt den berømte16 skilling firblok, som bliver det absolutte hovedpunkt på auktionen. Man har dog en del flere fantastiske ting at byde på og man kommer langt omkring idet man kører et tema med ”Jorden rundt på 80 samlinger”. Frankrig, tyske stater, Commonwealth samling i ni album, Sardinien og Toscanasamling, for ikke at nævne samlinger fra Belgisk Congo, Japan, Brasilien, Mauritius, Tonga, Hollandsk Indien, Indiske stater, Kina og Ryukyuøerne.

Grønland pakkeporto samlingen der udstykkes fortsætter på denne auktion og fra Dansk Vestindien en særdeles interessant sag fra Venezuela til Mexico, som lige krydser St. Thomas.

En klassisk samling Finland med et tête-bêche-par af 10 Kopek er vel heller ikke at foragte og selvfølgelig er der en stor svensk afdeling med en samling tjenestemærker.

Man kan se herlighederne på www.postiljonen.com eller bede om at få tilsendt et trykt katalog afhængigt af temperament.

af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED