Relaterede artikler
Der er blevet åbnet for en udstillingsklasse, hvor man ikke alene kan vise filatelistiske objekter, men også fortælle om indholdet og menneskene bag forsendelsen. Det kan man godt blive lidt betaget af, når man ser det illustrerede postkort, sendt fra St. Jan til Frederikssted på St. Croix, altså en intern forsendelse på De Vestindiske Øer, og dem er der vist ikke så mange af. Gustav Nordby (1879-1958)skriver til sin kone Anna Nordby og hør blot, hvad Niels Schou har gravet op om Gustav:
Gustav Nordby er født på Fejrupgården ved Stødov på Helgenæs og efter sin død begravet i familiegravsted på Vonsild Kirkegård, hvor ligeledes ligger hustruen Anna (1877-1971), og adskillige efterkommere.
Forældrene var gårdejer Jeppe Poulsen Nordby (1850-1942) og hustruen Nielsine (1855-1936), hvis gravsted er opretholdt på Stødov kirkegård, – somme siger nu Helgenæs Kirke derom. Faderen var i flere perioder sognerådsformand og blev Landstingsmedlem for Højre i næsten en snes år samt medlem af Rigsretten, han var højt respekteret, aldrig folkets ven, en enspænder med retsind i blodet, streng, missionsk og ubestikkelig redelig.
Han stemte mod salget af DWI, dels fordi befolkningen der burde være spurgt som slesvigerne blev det, dels fordi han fandt vilkårene ved salget og for beboerne for ringe til at fuldbyrde koloniens afhændelse.
Vor Gustav blev gårdskarl efter skolegang lokalt, 20 år gammel realiserede knøsen sin udlængsel, og tog med sit farvel til Caribien, vor Små Antiller De Vestindiske øer og bosatte sig på St. Croix. Det lykkedes ham at hente sin elskede barndomskærlighed, førstelærerens smukkeste og fagreste blomst Anna fra Stødov, hertil i 1901; de skiltes ved hans død. Fra 1903 til parrets bortrejse til Danmark i 1925 tjente han som plantagebestyrer på Mount Pleasant og Plessens ved Kingshill på St. Croix, tilhørende plantageselskaberne ”Dansk Vestindien” og Bethlehem Sugar Concern”. Han undersøgte gamle bopladser og udgravede tomter, ligesom han ved køb supplerede sine omfattende samlinger fra indianertiderne på øerne. Ved stor personlig opofrelse frembragte og organiserede han en unik samling, som han overdrog Nationalmuseet vederlagsfrit. Hans virksomhed som amatørarkæolog og etnograf og hans gave af oldsager til Nationalmuseet er beskrevet i årbogen Nationalmuseets Arbejdsmark 1947. Han afviste andre museer, og overlod over tusind genstande, antagelig verdens største samling fra de danske øers oprindelige kulturer (læs Jens Yde´s fornemme beskrivelse).
Danmark udsendte en videnskabelig ekspedition til øerne, Gudmund Hatt med følge i 1922, hvortil Nordby og fruen var udpeget som vært og vejviser, og ekspeditionen med formålet at blive klogere på Caribiens oprindelige befolkninger, var meget vellykket, grundet den lokale hjælp (!), hvor etnografen Gustav Nordby er navngivet og taknemmeligt rost.
Parret fik to drenge derude, Rudolf blev læge i Hillerød, Jeppe (Niels Jeppe) blev landmand ved Fovslet.
Efter hjemkomsten til Danmark bosatte parret sig og erhvervede det større landbrug, proprietærgården Christiansholm ved Fovslet med marker til Kongeåen, på grænsen mellem Ødis og Vonsild sogne. Gården blev overtaget af sønnen Jeppe og dennes bekendte hustru, modist og stofvæverske Gerda Nordby, og senest af nulevende pensionist, min helt jævnaldrende ven Gustav Nordby, landmand og oberstløjtnant af Livgarden. Han blev født 12 dage før hans navne–oldefar døde, og vi har besøgt DWI, og vi har sammen med Søren Nordby fra Helgenæs dvælet ved graven. Sic mundi, Æret være deres minde.
Kortet er sjældent, men det er historien om afsenderen også.
Af Otto Kjærgaard (illustration udlånt af Niels Schou)
