Så gik den ikke længere: Lauritz.com indgiver konkursbegæring

Lauritz.com indgiver konkursbegæring

Auktionshuset, der har været under rekonstruktion, har nu begæret sig konkurs
Så gik den ikke længere. Lauritz.com indgiver konkursbegæring. Det skriver auktionshuset selv i en selskabs meddelelse. Det sker på selskabets egen anmodning, eftersom det ikke har været muligt at finde en løsning under rekonstruktionen.
Af selskabsmeddelelsen fremgår det også, at fem datterselskaber desuden er begæret konkurs.
Henrik Selchau Poulsen er udpeget som skifterettens kurator. Han vil fortsat arbejde for at finde købere, så auktionshuset kan fortsætte driften.

Indstiller drift
‘Under rekonstruktionsperioden er der indledt konstruktive dialoger med flere mulige købere, og kurator forventer at fortsætte dialogen og forhandlingerne, i forventning om at det vil være muligt inden længe at indgå en aftale, som kan sikre, at aktiviteterne i Lauritz.com kan fortsætte under et nyt ejerskab,’ lyder det. Alle aktiviteter i auktionshuset er foreløbig indstillet. Derfor vil det ikke længere være muligt at indlevere varer til auktion, ligesom alle auktioner er sat på hold. ‘Det er indtil videre ikke muligt at henvende sig i auktionshusene. Kunderne i Lauritz.com vil modtage særskilt information om, hvad konkursen indebærer for dem,’ slutter meddelelsen.
Ekstra Bladet har set en mail, som skifteretten har sendt til en kunde. Heraf fremgår det, at skifteretten har overtaget Lauritz.coms gældsbog, og at kundens krav således allerede er registreret.

Kaos, kaos, kaos
Ekstra Bladet har dybdegående afdækket, hvordan kunder på stribe har måttet vente på at få deres penge fra Lauritz.
Senest fortalte Louise Frost, hvordan auktionshuset havde mister hendes arvesmykker.
Men ikke kun private kunder har haft problemer med Lauritz.com. Også Danmarks Indsamlingen har et mellemværende med auktionshuset, som skylder dem over 850.000 kroner fra indsamlingen i februar.
Den 28. juni gik auktionshuset i rekonstruktion for at sikre selskabets drift, mens man forsøgte at sikre ny kapital eller finansiering. Kort tid efter fyrede auktionshuset så en tredjedel af medarbejderne – 40 i alt – i en spare øvelse.

Torsdag udsendte den daværende kurator en redegørelse for økonomien i Lauritz.com. Heraf fremgik det, at auktionshuset har en gæld på svimlende 148,6 millioner kroner. Omkring en tredjedel – 50 millioner kroner – af kravet tilhører kunder.

Læs hele Ekstra Bladets artikel her

Se også indslaget på nyheder/TV2 her

Lauritz.com meddeler følgende på deres egen hjemmeside her

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED