POST ’22 – Samsø er et besøg værd (24)

Som tidligere nævnt er hjemstavnssamlinger et at de væsentlige samleområder for posthistorikere. Når man nu hører hjemme og stammer fra en ø, hvorfor så ikke beskrive hele øens posthistorie. Niels Erik Thunbo viser Samsøs posthistorie på POST ’22 i marts måned i Hornslet Hallen på Dansk Posthistorisk Selskabs jubilæumsudstilling, og den samling er værd at besøge.

Niles Erik Thunbo skriver selv om eksponatet: Eksponatet viserhovedtrækkene af Samsøs posthistorie fra midten af 1810-tallet og frem til nutiden, opdelt i tre forskellige afsnit, der hver især belyser vigtige postale forhold. Nogle forhold er specifikke for Samsø, mens andre langt hen ad vejen også belyser den generelle posthistoriske udvikling i Danmark

De to første rammerviser Skibsbefordringaf post til og fra Samsø gennem tiden. Der vises forsendelser, som har været fragtet med de forskellige postførende sejlruter, der har sejlet til og fra Samsø, samt en række væsentlige originaldokumenter, som belyser de forhold, skibsbefordringen har været underlagt i de forskellige perioder gennem tiden.

Den tredjeviser Luftpostbefordringaf post til og fra øen under de strenge isvintre i perioden fra 1922 til 1963. Især postflyvningerne i vinteren 1922 var noget særligt, da det var første gang, der blev foretaget en egentlig og længerevarende transport af post med fly inden for Danmarks grænser. I dette afsnit vises i visse tilfælde kopier af dokumenter og avisnotitser, da originale versioner ikke kan fremskaffes

De resterende rammerviser Postvæsenets udviklingpå Samsø fra 1800-tallet og frem til i dag. Ved analyse af forsendelser og aftryk af poststempler på frimærker, klip og forsendelser vises, hvorledes de forskellige posthuse, postekspeditioner og brevsamlingssteder har udviklet sig gennem hele perioden. Eksponatet viser samtlige annullerings- og dagsstempler, der har været anvendt på Samsø fra 1856 og frem til i dag, ca. 75 i alt.

Eksponatet indeholder det tidligst kendte brev sendt fra Samsø i 1818, og helt generelt er der langt imellem tidlige forsendelser sendt til og fra eller på øen. I eksponatet vises 6 af 10 kendte forsendelser fragtet med fly til eller fra Samsø under isvinteren i 1922.”

Det er netop sådan et objekt, der er udvalgt fra eksponatet.

Korrespondancekort fabr.nr 35-H fra Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring (perfin AU). Sendt fra København til Brundby på Samsø. Dateret 24/2 1922 og afstemplet KØBENHAVN 24-2-22 8-9E (maskinstempel). På bagsiden ankomststemplet KOLDBY 25.2.22 1-3E (brotype Ia-3, brugsperiode: 1912-1929).

Forsendelsen er altså ankommet til Samsø 25. februar 1922 (lørdag) om eftermiddagen, og kan således være gået fra Kalundborg til Samsø med:

  1. Postflyet B.I, der afgik fra Kalundborg kl. 13:00 med landing på Samsø kl. 13:30 – eller med
  2. Isbryderen S/S Stærkodder med afgang fra Kalundborg kl. 08:10 og ankomst til Samsø kl. 12:30

Begge forbindelser medførte ifølge kildemateriale fra perioden post.

Af Otto Kjærgaard


Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED