Overdragelse af cirkulæresamling til Danmarks Filatelist Forbund

Bestyrelsen har besluttet at overdrage Dansk Posthistorisk Selskabs cirkulæresamling til Forbundet, da det er vores opfattelse, at den vil give større glæde for danske filatelister ved at ligge der.
Danske Filatelisters Fællesfond gav i sin tid en bevilling til Dansk Posthistorisk Selskab til indkøb af en større samling af postvæsenets cirkulærer. Hensigten var at få cirkulærerne scannet og lagt op på selskabets hjemmeside, så de – hidtil kun svært tilgængelige cirkulærer – blev tilgængelige for et større publikum.
Formålet med bevillingen er fuldt ud opnået, idet den erhvervede samling i efterhånden en del år har kunnet tilgås på medlemsdelen af vores hjemmeside. Efterfølgende er materialet suppleret med yderligere cirkulærer og bilag i forsøg på at få samlingen så komplet som mulig.
Rammerne omkring Fællesfondens bevilling var, at Dansk Posthistorisk Selskab erhvervede cirkulæresamlingen til ejendom og med den helt naturlige klausul, at den ikke måtte videresælges. Selskabet har siden opbevaret cirkulærerne, men det er bestyrelsen opfattelse, at det ikke er en hensigtsmæssig håndtering af materialet.
Selskabet og dets medlemmer har som sådan ingen glæde af de originale cirkulærer, da de jo netop er tilgængelige for medlemmerne på hjemmesiden. For at sikre at endnu flere samlere får mulighed for at udnytte cirkulærerne, besluttede bestyrelsen på bestyrelsesmødet 3. maj at overdrage hele samlingen til Danmarks Filatelist Forbund.
Beslutningen er nu godkendt af Danske Filatelisters Fællesfond. Endvidere har Forbundet meddelt, at det gerne vil overtage cirkulæresamlingen og opbevare den betryggende til glæde for alle danske filatelister.
Vi vil gerne sige tak til Danske Filatelisters Fællesfond for den støtte, som vi fik i sin tid. Cirkulæresamlingen er en helt central kilde for studiet af dansk posthistorie og har været til stor glæde for Selskabets medlemmer gennem årene.
Bestyrelsen

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED