Relaterede artikler
De fleste har set, hvordan køer opfører sig, når de kommer på græs, eller har set det i fjernsynet. Gensynsglæden med den grønne mark er ubeskrivelig og ikke underligt laver de hop, som man slet ikke tiltror, at køer kan. Frisk luft, og en hel grøn mark lige til at spise.
Tro det eller lad være, frimærkesamlere har det nogenlunde på samme vis som køer – bortset fra, at mange af dem har en alder, hvor det at lave store glædeshop er en fysisk umulighed. Tiden under coronaen har været forfærdelige. Ligesom køerne gerne vil på græs, er frimærkesamlernes græsmark nemlig klubben, byttedage og udstillinger – for ikke at tale om at komme i selskab med venner, bekendte og samlere, der samler det samme, og som der skal udveksles viden med. Nok har man fundet et muligt erstatningsprodukt i form af ZOOM-møder og anden udveksling af viden over internettet – og måske et brev i ny og næ – men det har være som at være anbragt i båsen i stalden, tøjret og med stor afstand til nabokoen.
Specielt i Hornslet har vi være grimt ramt. DJURS 2020 udstillingen skulle have været afviklet i marts 2020. Det satte coronaen en stopper for. Optimistiske som frimærkesamlere er, satte vi en ny dato på i efteråret 2020. Den gik heller ikke, men ukueligt som frimærkefolket er, blev en ny dato sat til maj 2021. Ak, ak, den gik heller ikke, men nu ser vi frem til en stor grøn græsmark, idet vi er sikre på, at vi kan afholde udstillingen 28. og 29. august, og frimærkeklubben kan lukke op fra august. I betragtning af arrangørernes alder, så vil de alle være færdigvaccineret i slutningen af august og forhåbentlig ligeledes resten af befolkningen over 16 år. Nu skal vi på græs, og hvor har vi længtes efter det.
Frimærkesamlerens føde, deres græs, er erhvervelse af nye ting til samlingen. Nu da man ikke har kunnet mødes og bytte, har der været en kæmpe opblomstring på nettet. Auktionshusene har kunne notere et utroligt salg og til utrolige priser, for hvad skal man ellers bruge sine penge på, når man hverken kan komme ud og få en øl med vennerne eller tage på drømmerejsen. Auktionshusene har været eneste fødekæde, og de har haft gyldne dage under coronanedlukningen. Nok kan man ikke komme til eftersyn, men herlighederne har været studeret på skærmen, og flere har endda lavet rene internetauktioner. Aldrig har netsalg været så hektisk. Det har været den eneste føde – græs – som samlerne har kunnet indtage, og mange føler sig nu udsultet som en fange fra en koncentrationslejr.
Interessen for at komme på græs har også vist sig blandt udstillere på DJURS 2021, som den nu hedder. Udstillerne kommer fra hele landet – endda en helt fra Norge. Udstillingen bliver den største nogensinde og vil fylde lokalerne på Områdecenter Rosengården helt op, idet der skal udstilles 150 udstillingsrammer – d.v.s. 2400 A4 albumssider med frimærker, breve og postkort. Antallet af frimærker vil være helt astronomisk. Emnerne som udstillerne tager under behandling og viser er mangfoldige: De viser de ældste og første danske frimærker, post til og fra flygtningelejre, fugle, sørgebreve, postkort fra Nordafrika og en samling om akvavit, for bare at nævne nogle få af de interessante og mangfoldige ting, som udstilles.
På udstillingen kommer der også en samling, som er ret enestående og viser, at frimærkesamlere måske ikke er så støvede, som de fleste tror. Samlingens titel er finurlige forsendelser. Selv om man ikke har et klap forstand på frimærker og filateli, så er det en samling, man bør se bare for at få et godt grin. Samlingen indeholder en lang række meget sjove historier, som fx den viste, som er et brev fra 1952 – dengang vi havde mange storke i Danmark.
Som det ses, er brevet stilet til storken i Ribe, og en pige skriver ifølge Ribe Stiftstidende:
Kære Stork,
Vil du ikke nok give mig en lillesøster og (!) en lillebror jeg har en lille søster som hedder Hanne men hun er ikke særlig lille hun er nemlig 6 Aar jeg er selv ni år…
Som man kan se på brevet, har pigen kun frankeret det med julemærker, og det vil postvæsenet ikke finde sig i, så de har krævet den dobbelte porto i strafporto – hele 50 ører. Den skulle normalt betales af modtageren, og det kunne være interessant at vide, om postbuddet er kravlet op i rede til storken for at få sit tilgodehavende og om storken har betalt de 50 ører for modtagelsen af brevet.
Dette er kun et eksempel på, hvorledes samlere kan slå op med halen som køer, der skal ud på forårsgræsset, og der vil være 95 andre lignende historier i dette eksponat, som frimærkesamlere kalder en udstillingssamling.
Så frimærkesamlere er som køer. Glædeshoppene bliver nok mentale hop for nogle samlerne, men deres føde, deres græs, venter nu forude og forventningens glæde er enorm, når der igen lukkes op for møderne i klubben, byttedage og ikke mindst at få vist på en udstilling, hvad det er blevet til med samlingen under denne lange nedlukning. Endelig ude af stalden, og måske kan man endda se ældgamle samlere slå op som en ko på forårsgræs.
Du kan se mange flere “Finurlige Forsendelser” på DJURS 2021
