Relaterede artikler
Det ser mere og mere ud til at crashpost er noget, der hører til de gode gamle dage, hvor ulykkesfrekvensen synes at være hyppigere end i dag. Flyulykker er gudskelov ikke en hyppig foreteelse, og luftskibe som Hindenburg er ikke brændt samme med post siden 1937, og tog synes at være helt sikre. Så må man slå sig på en anden form for crashpost, nemlig når det crasher for postvæsenet.
Det første brev ligner ægte crashpost, selv om det ikke har været udsat for brand. De mørke pletter er snavs. Det har fået en ordentlig tur i postvæsenets maskineri og er helt revet over, hvilket også gælder for en del af indholdet, som det ses på den afrevne lap papir. Grundigt arbejde. Brevet er trods forsøget på destruktion fremsendt til Den Blå Avis. Det blev fremsendt som postsag i en almindelig pæn rudekuvert, men et indlagt brev med den lakoniske besked: Beskadiget brevforsendelse. Vedlagt forsendelse er desværre blevet beskadiget under vores maskinelle postbehandling. Centeret beklager meget de ulemper, dette må have påført såvel afsender som modtager. Så sandt, som det er skrevet!
Den normale procedure er normalt, som det ses på det andet brev, som ligeledes er revet helt over: Man lægger det i en forseglet pose inden fremsendelsen. Posen er aldrig blevet åbnet, så den uheldige afsender af November Quiz vandt desværre ikke denne måneds quiz. Quiz kuponen ligger stadig i ruinerne i den forseglede kuvert. Som det ses, er der en tekst bag brevet, som jeg ikke kan tyde betydning af, men det kan læseren måske: VIGTIGT!!! På pakker skal stregkoden ALTID vende opad. Så ved vi det, men det ligner et brev uden stregkode.
Det tredje brev er den type, man oftest ser. Skaderne er til at overse. En rift hist og her. Så finder postvæsenet klisterbåndende frem inden videreforsendelsen til Familie Journalen. Hvis dette har været til en quiz eller kryds og tværs, har det heller ikke denne gang hjulpet på vinderchancerne, for brevet er ikke blevet åbnet. Hvor randen fra en kaffekop stammer fra, kan man kun gisne om – inden afsendelsen? Eller måske den stakkes postmedarbejder, der skulle betjene taperullen.
Brevene rejser et sjovt problem, hvis man skulle finde på at udstille dem, for her bedømmes bl.a. kvalitet. Her burde man måske få points for destruktionens omfang. Jo flere stumper, desto bedre kvalitet af forsendelsen, for det viser i sandhed den grundighed, som postvæsenet her har lagt for dagen.
af Otto Kjærgaard
