Frimærkeverdenen er lidt af en paradoks for tiden. Frimærkeklubberne medlemstal falder, og det vrimler med visioner for at fremme filatelien og få hobbyen op i samme gear, som den var engang, da det var en folkesport at samle på frimærker. Jeremiaderne og klagesangene står i kø.
Når man så spørger auktionshusene, om de synger med på sangen, så er det en helt anden sang, uanset om man spørger Postiljonen eller Bruun-Rasmussen. Deres arme er helt oppe over hovedet: Der sælges som sjældent før.
Når man ser på den netop afsluttede auktion hos Postiljonen, kan man godt forstå begejstringen. Der blev solgt for 20 millioner kroner, og selv om de er svenske kroner, så er det et betragteligt beløb. Bruun-Rasmussen kan berette, at salgsprocenten på deres sidste salg var 80%.
Der er måske sket en forskydning i forhold til de gode gamle dage. Det er sjældent enkeltfrimærker, der opnår de høje hammerslagspriser, men forsendelser – posthistoriske objekter -, ja endda noget så simpelt som et posthistorisk dokument som en kvittering. Den viste kvittering fik først hammerslag ved 640.000 SKR. Ret meget for en kvittering med fem frimærker.


Det skal dog retfærdigvis siges til forsvar for frimærkerne, at der fx også var et frimærke, sågar et ubrugt I Gildi frimærke fra Island, der solgtes for en kvart million svenske kroner.
Der er stadig samlere derude, og samlere der tilsyneladende har en velspækket tegnebog. Der kan måske være en samlerkrise, men ingen økonomisk krise, når det gælder indkøb af objekter til samlingen.
af Otto Kjærgaard
