Det er kommet ret meget på mode at kritisere postvæsenet på det sidste. Gad vide om de også gjorde det over det viste radiobrev – jeg tvivler?
Brevet er sendt fra skibet ”Minnesota”. I 1963, hvor brevet er stemplet, sejlede dette DFDS-skib mellem København – Antwerpen – Levanten. Hvor nøjagtigt på ruten, det befandt sig kan ikke siges, men 20. december 1963 gik Hans Jørgen ind til skibets telegrafist og fik ham til at morse beskeden ”Hermed ønsket om en glædelig jul og et godt nytår hilsen Hans Jørgen” til Lyngby Radio. På Lyngby Radio skrev en anden telegrafist beskeden ud på en blanket, som ligger i brevet.
Foruden beskeden skrev han også en anden besked, nemlig ”udl 22/12”. Denne besked er også noteret uden på brevet øverst til venstre. Den refererer til en service, som man havde for disse radiobreve, nemlig at man kunne sende dem i god tid og så bede om at få dem udbragt en bestemt dag ud i fremtiden, i dette tilfælde 22. december, som en fin hilsen før jul til Steen Fogh i Odense. Servicen blev oftest brugt ved fødselsdage, bryllupper, begravelser og andre begivenheder, når en bestemt dato var vigtig.
Kom brevet så ud 22. december? Hvis man bruger en evighedskalender (kan fx findes på http://www.rmadsen.dk/kal/ på nettet), så kan man se, at d. 22. december i 1963 var en søndag, hvor der ikke er normal postomdeling, med mindre man har betalt for et søndagstillæg oven i den normale porto. Et 1. klasses brev kostede i julen 1963 35 øre, og det er den porto, der er sat på kuverten med en frankomaskine. De 55 øre, som søndagstillægget var på det tidspunkt, er ikke blevet betalt.
Hvis man kigger i ruden på radiobrevet, kan man se, at der under Minnesota står ”= x RADIOBREV =”. Denne kode betød, at det er en julehilsen som var specielt billig at sende – 50 øre + porto + julemærket – og at man kunne få en sådan hilsen bragt ud endda den 24. december uden tillæg. Så det er udbragt den 22. som bestilt – uden søndagstillæg. Dengang havde postvæsenet en flot service – brev om søndagen til 35 øre, måske helt fra Istanbul.
Af Otto Kjærgaard