Relaterede artikler
Det er ikke det mest berømte sted, men der er tale om nogle småøer i det Indiske Ocean et sted mellem Australien og Ceylon ud for Sumatra. John Clunies-Ross, kendt som Ross I, slog sig ned på hovedøen i 1827. Selv om øerne blev annekteret af Englænderne i 1857, ejede familien stadig øerne og Ross II var guvernør ved annekteringen. Familien ejede og bestyrede ørerne som guvernører i 150 år, men i 1977 solgte de øerne til Australien for over 6 millioner australske dollars. I 1984 stemte de sig ind under Australien.
Der bor stadig godt og vel 600 mennesker på øen, efterkommere af de Malajer, som Ross familien importerede til øen for at arbejde i deres kokosnødsplantager fra 1827. Sidste år udgav man 4 frimærker, som måske kan have interesse for numismatikere, for de viser de betalingsmidler, man gennem historien har haft på øen, og de er ganske usædvanlig. De var naturligvis kun gyldige på øerne og kunne kun bruges i den butik, som Ross familien i øvrigt også ejede.
I 1870 indførte de Cocos rupeen, som nok kun har eksisteret som notater på et stykke papir indtil 1879. Det år fik de deres første betalingsmidler, som ses på det først frimærke. De er trykt på fåreskind – ja, man brugte, hvad man havde for hånden. I 1910 fik Ross IV lavet nogle poletter i forskellige former i imiteret elfenben, en slags cellulose nitrat forbindelse. De blev lavet i England på en fabrik, der fremstillede knapper. I 1968 fik man igen nogle poletter lavet, denne gang i plastik. For at undgå australsk valuta på øerne fik Ross familien slået nogle mønter i 1977 i Schweitz. Som det ses på det sidste mærke er de mere, hvad vi forstår ved gangbar mønt, men i dag er møntfoden den australske dollar og cent.
Årsagen til dobbeltnavnet Cocos Keeling skyldes William Keeling, som opdagede koralatollerne i 1609, men fandt dem uinteressante.
Af Otto Kjærgaard
