Relaterede artikler
Formodentlig pga. coronaen har vi ikke længe hørt klager over Region Hovedstaden og Region Sjællands fælles IT-system, kaldet Sundhedsplatformen. Den har vi ellers læst og hørt mange klager over gennem tiden. Alting var meget nemmere i de gode gamle dage, da postvæsenet var en trofast og pålidelig samarbejdspartner.
De alment praktiserende læger indberettede til kredslægen, som så indberettede videre. Det skete på et skema som det viste, som er en indberetning for ugen fra 15/1 til 21/1 i 1939 i Lemvig fra læge H. Munch. Det må have været en svir at være læge dengang, for han har kun indberettet et enkelt tilfælde af mæslinger og halsbetændelse. Måske er det frygt for at kede sig, der gør det svært at få læger ud af storbyerne og ud i yderdistrikterne.
Denne lægeberetning var også nem at håndtere, for den kunne foldes til et lille sødt brev, og da det var en såkaldt befalet indberetning, så kunne afsenderen slippe for at betale portoen. Jeg har hørt om en, der helt op i 1970erne betragtede sin skatteblanket som en befalet indberetning og derfor sendte den til skattevæsenet ufrankeret og påtegnede kuverten: Befalet indberetning, postbesørges ufrankeret, ligesom sidstnævnte formulering også er trykt på den viste indberetning.
Den er herefter sendt som tryksag og som lokalporto, og kredslægen måtte så hoste op med de 4 øre, som er påsat som efterporto. Det er ikke en strafporto, for så skulle den have været det dobbelte, og man kalder det derfor en enkeltportoforsendelse.
Det er lidt paradoksalt, at man godkendte disse til at blive forsendt som tryksag, for der skulle jo skrives i dem, som det ses, hvilket man normalt ikke måtte med tryksagsforsendelser, men det er formodentlig, fordi det offentlige skulle spare, for kredslægen har med garanti fået godtgjort sit udlæg til porto højere oppe i systemet. I dag skal man ikke spare, men bruger gerne milliarder på en IT-platform, som efter sigende ikke virker, som den skal.
Af Otto Kjærgaard
