Falsknerier – filateliens virus

Gibbons Stamp Monthly’s april nummer har, som sædvanlig, en række interessante artikler, især hvis man også synes, at lande uden for Danmark og Norden er værd at samle. En af artiklerne gennemgår en række måder, der kan laves falsknerier.

Det mest hyppige er nok falske stempler, som moderne teknologi har gjort det nemt at forfalske. Et af de mere sofistikerede falskneri, som artiklen fremviser er forfalskning af vandmærker. Det sker ved at slibe papiret ned og på bagsiden klistre et andet mærke på – omvendt – så der kommer et omvendt vandmærke. Det kan gøres meget fint og tilforladeligt, men en undersøgelse i en lup af perforeringen vil afsløre de to lag papir. Tykkelsen på frimærket vil nok også gøre mange mistænkelige.

Almindelig god omtanke er aldrig af vejen, når man skal spotte forfalskninger. Her gælder det almene princip, at hvis noget ser ud til at være for godt til at være sandt, så er med sikkerhed ikke sandt. Kig nøje på det viste brev fra artiklen. Kig nøje på den, inden der læses videre og se, om du kan spotte falskneriet, som burde kunne ses klart på trods af den digitale gengivelse.

De fleste vil nok sige, at det er, fordi det hele, inklusiv det sjældne mærke, ser alt for godt ud. Endog R-vignetter sidder fuldstændig vandret. Men der er dog en ting mere, som viser falskneriet klart. Måske har du spottet, at adressen er skrevet med kuglepen! Den blev først opfundet og patenteret i sin kendte form af Ladislavo Biro i begyndelsen af 1940erne og er med garanti nok ikke at finde på så fjernt et sted som Falklandsøerne i 1920er.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED