Relaterede artikler
Jeg stod ved en postkasse med en anden mand, som skulle have sendt et bundt breve. Han spurgte mig, om jeg kunne se, hvornår kassen blev tømt. Jeg sagde til ham, at der på kassen stod, at den blev tømt onsdag, hvorefter han med et suk spurgte: ’Står der hvilket år? ’
Meget er der skrevet om PostNords noget langsommelige udbringning, hvis ikke der sker det, som er sket for Musikhuset i Aarhus, hvor katalogerne
ed sæsonprogrammet for 2019/20 desværre samlede støv på et
postcenterlager, så det ikke kom rettidigt ud ved præsentationen af sæsonprogrammet.
Lidt forstemmende, når man tænker på den service, man havde for mere end 100 år siden. I 1855 og frem til 1857 brugte man i den australske delstat Victoria det viste mærke med indskriften TOO LATE – (for sent). Strengt taget kunne PostNord godt bruge et sådan mærke, men det ville måske skulle sidde på de fleste forsendelser.
Faktisk er der tale om en utrolig service. Normalt annoncerede man sidste frist for indlevering af post, og dengang, hvor der kunne være lang tid mellem skibes afgang til fjerne destinationer, var det vigtigt at indlevere til tiden, hvis man ikke ville vente nogle måneder på næste skib. Normalt blev postindleveringen lukket en halv time før skibets afgang. Den sidste halve time blev brugt på at ordne posten, udfylde karter, lukke postsækken osv.
Hørte man nu til dem, der altid er i sidste øjeblik, kunne man dog mod betaling af de six pence for mærket, får postsækken lukket op inden for den sidste halve time og dermed nå at få sin post med. Flot service. Andre lande har gennem tiderne haft samme service, som fx det viste mærke fra Colombia med indskriften RETARDO, som er det spanske ord for forsinket. Her er vi i 1892. Andre lande har klaret sig med et stempel, som angiver taksten for denne service. Måske skulle der sættes et stempel med FOR SENT på Aarhus Musikhus’ sæsonkataloger, men denne gang burde der i modsætning til tidligere være et fradrag i portoen for den manglende service.
Af Otto Kjærgaard
