Kom i julestemning med Post Grønland

 

I oktober måned udgav Grønland 8 nye frimærker, heriblandt deres julefrimærker, som de til forskel fra PostNord stadig udgiver. Grønland er mere samlervenlig end PostNord og en række andre lande. De udgiver stadig normale frimærker, som det er muligt at vaske af kuverterne.  Deres frimærker har også en umiskendelig tilknytning til landet, omend de udgiver ret mange mærker, befolkningsantallet taget i betragtning.

Tilbage til julestemningen. Det ene mærke forestiller Grønlændere i anorak, snekrystaller og et Grønlandskort lavet som brunkager, og på det andet er der en gren fra juletræet, hvor de smukt er hængt op som julepynt. Motiverne er i sig selv særdeles julede, og hvis det ikke har bragt en i julestemning, kan man prøve at stikke dem op til næsen. Det ene dufter umiskendeligt af kanel og det andet af fyrretræ. Mærkerne er tilsat duften. Mærkerne er også lavet i et julemærkehæfte, men her må man lede forgæves efter juleduften. Kun frimærkerne er tilsat duft, ikke hæftemærkeren, som i øvrigt er selvklæbende.

Man kunne jo skrive sine julehilsner nu i godt tid, købe mærkerne hos Post Grønland, lægge juleposten i en kuvert og sende dem til et postkontor i Grønland, og alle venner og bekendte vil få duftende julehilsner. Hvor svært kan det være at sprede julehygge?

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED