DJURSFILATELI.DK Filatelistiske online nyheder
Relaterede artikler
Transportminister Ole Birk Olesen oplyser, at regeringen nu dropper et omstridt forslag til en ny postlov, efter at Danmark og Sverige er blevet enige om at skyde et milliardbeløb i Postnord.
Efter Danmark og Sverige fredag blev enige om at tilføre det nødlidende Postnord Danmark 1,7 mia. kr., dropper regeringen nu forslaget om en ny postlov.
Det oplyser Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Dermed fortsætter aftalen mellem staten og Postnord Danmark, der bl.a. omfatter varetagelsen af befordringspligten, til udgangen af 2019.
»Med den nye aftale om Postnord bakker de to ejere op om selskabets mulighed for at gennemføre de ændringer af deres produktionsmodel, som er nødvendige for at leve op til det gældende postforlig og inden for rammerne af den nuværende postlov,« udtaler Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i meddelelsen.
»Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke behov for en ændring af postloven. Postforligskredsen skal i god tid, inden statens aftale med Postnord Danmark udløber, drøfte rammerne for postservicen efter 2019,« tilføjer ministeren.
Regeringen havde ellers sat en ændring af postloven på regeringens lovprogram for folketingsåret 2017/2018, der blev offentliggjort i starten af oktober.
Ændringen af postloven kom samtidig med, at Postnord Danmark befandt sig i en historisk økonomisk krise. I midten af oktober kom det endda frem, at Postnord Danmark var tæt på at løbe tør for penge, hvis ikke Danmark og Sverige kom til enighed om en politisk løsning.
Ifølge Ole Birk Olesen skulle den nye postlov »fremtidssikre en tilfredsstillende opfyldelse af statens befordringspligt på postområdet,« lød det fra ministeren i starten af oktober. Men hvad det konkret gik ud på, ville ministeren ikke uddybe.
Men en intern rapport fra konsulentvirksomheden Qvartz, som var blevet lavet på bestilling af ministeriet, løftede måske lidt af sløret for, hvad der var på vej. Her anbefalede konsulenthuset, at man i Danmark reducerede befordringspligten markant, så PostNord fremover kun havde pligt til at levere breve under 50 gram til ens priser i hele landet.
Det fik bl.a. Dansk Erhverv til at råbe vagt i gevær.
»En sandsynlig konsekvens af en reduceret befordringspligt vil være, at det, der bliver tilbage, fremover skal statsstøttes på finansloven. Det ønsker vi ikke. Det vil være stærkt konkurrenceforvridende,« lød det dengang fra Jakob Tietge, fagchef for forretningsservice i Dansk Erhverv.
PostNord – En fremtid?
Mistilliden mellem Sverige og Danmark om PostNord blev næppe begravet fredag med beslutningen om at tilføre selskabet mere kapital. I bedste fald en midlertidig løsning, i værste fald blev grøfterne mellem Sverige og Danmark gravet endnu dybere.
På begge sider af sundet tales der nu om igen at splitte selskabet op. Danmark ejer i dag Post Danmark A/S, mens Sverige ejer Posten AB. Disse to selskaber er skudt op i moderselskabet PostNord med en ejerandel på 40 procent til Danmark og 60 procent til Sverige. En opsplitning er teknisk og juridisk således ikke uoverskuelig, hvis aktiver og gældsforpligtelser i vid udstrækning ligger hver for sig.
Det kunne i nogen grad ligne den opsplitning, som Coop Norden for 10 år siden blev tvunget ud i, fordi Coop’erne i de nordiske lande ikke kunne finde sammen om noget som helst.
Med så meget splid og mistillid mellem ejerne er det svært at tro på, at Danmark og Sverige fremover vil kunne finde fælles fodslag for et fælles PostNord.
På et møde i dag i transportministeriet vil postordfører for DF, Henrik Brodersen, konkret tale for en opsplitning, siger han til dagbladet Børsen. Også folk i Liberal Alliance er med på den tanke – som bekendt er det transportminister Ole Birk Olesens eget parti.
Fra svensk side har den socialdemokratiske postminister Mikael Damberg ikke lagt skjul på, at sammenlægningen tilbage i 2009 var noget juks.
”Aftalen var ikke god, hverken for selskabet eller ejerne,” har han sagt. Han ser gerne aktionæroverenskomsten fra 2009 genforhandlet. Præcis som nu også den danske finansminister Kristian Jensen taler om behovet for en genforhandling af aktionæroverenskomsten. Med så meget splid og mistillid mellem ejerne er det svært at tro på, at Danmark og Sverige fremover vil kunne fælles fodslag for et fælles PostNord.
Den redningskrans, som fredag blev smidt ud til PostNord viser, at PostNord ikke er én sammenfiltret koncern, men to selvstændige selskaber med hver sin dagsorden. Med den konsekvens, at Danmark blev presset til at betale for langt hovedparten af det særlige kapitalindskud på 1,7 mia. kr., selv om den danske stat ”blot” ejer 40 procent af det fælles holdingselskab PostNord AB.
På hjemmebanen i Sverige blev Mikael Damberg fejret som sejrherren. ”Mikael Damberg spillede højt spil – og vandt. Danmark betaler,” hed det således i Svenska Dagbladet.
Det bekræfter vurderingen om, at svenskerne har truet med at sende det danske selskab Post Danmark A/S i konkurs. Den trussel har virket. Tidligere har der også været rygter om, at Sverige ville lægge sag an mod Danmark for brud på en såkaldt loyalitetsklausul, fordi digitaliseringen i Danmark har skadet forretningsomfanget i posten.
Det er tvivlsomt, om det har været alvorlig ment, men det rygte har passet godt ind i svenskernes pres mod Danmark for at komme til lommerne og på denne måde selv løse problemet i det kriseramte Post Danmark A/S. Pointen er jo, at Danmark og Sverige på postområdet står på to forskellige planeter.
Problemet er bare, at der ikke rigtig er nogen holdbar og levedygtig strategi for Post Danmark
Det blev tydeliggjort med den seneste aftale. Danmark betaler for problemerne i Danmark, og – hedder det sig – Sverige betaler selv for de problemer, der måtte komme, når Sverige rammes af digitaliseringens konsekvenser.
Ser man på delregnskabet for Post Danmark over de seneste tre år har der været kraftigt røde tal over det hele. Blandt andet med et voldsomt dræn på likviditeten med negativt cash-flow i størrelsesorden en halv mia. kr. om året. Det har hurtigt tømt kassen. Egenkapitalen er spist op flere gange. Nu kommer der så friske penge, men langt de fleste skal bruges på at fyre de dyre tjenestemænd. Derudover skal PostNord gældsætte sig for et par mia. kr. for at få penge til nyudvikling.
Koncernen PostNord AB har derimod en OK økonomi med et tilfredsstillende cash-flow, oparbejdet i Sverige og uden for Post Danmarks rækkevidde. I så fald har svenskerne med god ret kunnet true med en altødelæggende konkurs for Post Danmark.
Da Danmark og Sverige i 2009 fusionerede posten var det med tanke på en snarlig børsintroduktion. Den exit for staterne er pt. umulig.
Splittes posten op igen må den danske stat skulle forventes at pumpe yderligere et antal milliarder kroner ind i et selvstændigt Post Danmark, hvis det skal holdes kørende og samtidig udvikles til en ny virkelighed. Problemet er bare, at der ikke rigtig er nogen holdbar og levedygtig strategi for Post Danmark – i hvert fald ikke som det ser ud lige nu.
