Det er vigtigt, du bevarer dine frimærker og breve og postkort på en sikker måde. Påvirkning fra olie og syre i plastprodukter og lignende flytter sig til indholdet, hvorved frimærkernes farver forandres – eller i værste fald opløses papiret lidt efter lidt.
Her er nogle ting, du skal vide:
- Det meste fabrikspapir og karton er syrefrit, men det kan ikke siges med sikkerhed. Når du køber karton til opsætning, så undersøg, om papiret er ok.
- Brug aldrig PVC lommer til opbevaring. PVC er de gamle, lidt kraftige men bløde lommer, der over tid bliver gullige. Smid dem ud!
- Der er fremkommet nogle tykke, lækre lommer, der er klare, plane og stive. Det er ikke sikkert at opbevare dit udstillingsmateriale i disse lommer. Tag plancherne ud efter udstillingen og opbevar dem i tynde/kraftige PE-lommer.
- Lommer af PE eller PP er sikre. Det er de tynde klare lommer på en tykkelse af 0,06 mm eller 0,11 mm. Der findes flere tykkelser. Ofte er materialet angivet i relieftryk på lommen.
- Når man køber frimærker på auktion, bliver de ofte præsenterer/udleveret på et stykke A5 karton med tekst om lottet. Derpå er frimærket placeret i en lille plastlomme. Tak straks mærket ud, og smid lommen væk!
- Klemlommer. Lommer af fabrikat Hawid er sikre. Prinz er ikke sikre, viser erfa-ringen.
- Alle moderne typer af hængsler er i orden!
- Hvis du har gamle indstiksbøger, hvor pergamynslommerne er blevet gullige, så smid bøgerne ud!
Hvis du vil dykke mere ned i ovennævnte og den tilhørende kemi, skal du gå ind på Ib Krarup Rasmussens hjemmeside ”chrXtofarvet.dk” og læse artiklen under Foredrag: ”Sikker opbevaring af frimærker og forsendelser – januar 2025”.
Søren Chr. Jensen
Køb af glasklare A3 plastlommer i PP
Udstillere og andre har ofte brug for glasklare A3 plastlommer uden de nubrede indersider. De har en rimelig tykkelse (120 my).
De kan købes hos:
https://architegn.dk
Archi Tegn, ARCHITEGN, Exners Plads 7, 8000 Aarhus C og
Archi Tegn Aalborg, Rendsburggade 14, 9000 Aalborg
De købes i mapper af 25 stk. til 157 kr. (jan. 25) inkl. moms, men kan også købes enkeltvis. De fås både med åbning på den korte og den lange led.
Søren Chr. Jensen
På hjemmesiden : https://djursfilateli.dk/bibliotek/ kan du downloade teksten i PDF ligesom du samme sted finder Ib Krarup Rasmussens artikel “Kan plastiklommer skade dine frimærker” samt oplysninger om hvor du kan købe glasklare A3 plast lommer.