Grønland vover det ene øje

Grønland har udgivet er miniark – et ret stort et med 2 to mærker i. Begge frimærker og et ekstra billede på mærket er efter oplæg fra den Grønlandske kunstner Hans Lynge og forestiller to bibelske motiver og Hans Egedes ankomst til Grønland. På billedes ser det ud, som om han allerede ved ankomsten er begyndt at missionere. Det er næppe tilfældet, for han talte ikke det grønlandske sprog.

Hans Egede ankom netop i 1721, så det er anledningen, 300-året for missionærens ankomst. Man kan ikke betvivle, at det er en ret historisk begivenhed, men i disse tider, hvor man gør op med undertrykkelse og alt dens væsen, er det modigt. Netop sidste år stemte Grønlænderne om fjernelse af statuen af Hans Egede i Godthåb. Mange anså den for udtryk for magtdemonstration fra en undertrykker.

Det var meningen, at Hans Egede skulle gøre Grønlænderne til ”civiliserede kristne” mennesker, fuldføre det arbejde med at kristne Grønlænderne, som Vikingerne ikke formåede. Hvis man læser beretninger fra tiden, og i øvrigt en ganske levende og troværdig beskrivelse af livet i de først år derefter i Kim Leines bog Profeterne fra Evighedsfjorden, så må man sige, at virkeligheden nok var en anden. Man slog en kultur i stykker, og det kan måske diskuteres, om det var civilisation, vi bragte til Grønland. At Egede heller ikke var helt tilfreds med sit arbejde med at gøre dem til gode kristne er en anden sag, for Grønlænderne var ikke helt villige til at slippe deres gamle ånder.

Denne begivenhed er et godt eksempel på, hvorledes en historisk begivenhed vil blive skildret meget forskelligt set fra en dansk og en grønlandsk forskers side. Vi mener, vi gjorde det bedste ved at bringe ”civilisationen” til Grønland, og siden har mange forsøgt sig med at presse deres normer ned over andre folk, næsten hver gang med ringe held.

Dette miniark kan bruges meget forskelligt i en tema eller åben klasse samling: udbrede kristendom, undertrykkelse, kulturødelæggelse, kolonialisme, civilisering, religion – det sete afhænger af øjet.

Af Otto Kjærgaard

Om Erik Sørensen

Se også

Sjældent frimærke fra Napoli solgt for 160.000 kr.

Søndag aften den 4. november blev en helt særlig samling frankerede aviser fra Napoli solgt …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED