Igen en super lørdag på Djurslands Filatelistiske Højskole

Lørdag den 15. oktober blev igen en god dag på Djurslands Filatelistiske Højskole, hvor to super veloplagte og velforberedte foredragsholder, gæstede Djurslands Filatelistiske Højskole med to meget forskellige emner på programmet.

Lørdag formiddag havde vi besøg af frimærkechefen for PostNord Martin Pingel der holdt et inspirerende foredrag og Danske frimærker.

I foredraget hvor Martin meget spændende og inspirerende fortalte om sit job som frimærkechef for den danske afdeling af PostNord, fortalte han bl.a. også om den svære udvælgelsesproces der går forud for udgivelsen af et nyt frimærke eller af en hel serie.
Han kom bl.a.  også ind på hvordan den faldne brevmængde, havde direkte indflydelse på oplagstallene for de ny udgivelserne, og at vi som samlere skulle være meget opmærksom på, at mange af de frimærker, der er udkommet indenfor de seneste år, på sigt vi blive ekstrem sjældne på ægte forsendelser.

Efter frokost var det Søren Nordklint der fortalte om, Koncentrationsleger post.

Det blev en eftermiddag med mange gribende beretninger om de millioner af menneskeskæbner der fra omkring 1934 og til afslutningen af 2. verdenskrig, blev anbragt i de tyske koncentrationslejre, og om hvordan mange blev flyttet fra lejre til lejre, og om de afstraffelsesmetoder de blev udsat for, hvis de forbrød sig mod de opsatte regler i de forskellige lejre.
I sit foredrag førte Søren også bevis for, at det var så tidlig som i 1934, at  den første danske statsborger blev anbragt i en tysk koncentrationslejre, bare fordi han havde været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Ligesom han også fortalte om hvor forskellige reglerne for at modtage og afsende post, lige fra en gang om ugen til en gang om året eller slet ikke, alt efter hvad du var anbragt i koncentrationslejren for, ligesom retten til at sende og modtage brev også blev frataget som disciplinærafstraffelse.
Alt sammen belyst og fortalt igennem det fantastiske eksponat, som Søren har opbygger igennem de seneste godt 30 år.

Til begge dagens foredragsholdere skal der fra Højskolens side lyde en kæmpe tak for en meget spændende og inspirerende, men også en meget gribende oplevelse.

Af Erik Sørensen

Om Erik Sørensen

Se også

Perforering af frimærker

De første frimærker i verden var ikke perforeret med takker. Postmestrene måtte selv finde saksen …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

error: © 2009 - 2021 │ DJURSFILATELI.DK │ ALL RIGHTS RESERVED