Relaterede artikler
Vi har her på djursfilateli ovenpå den Nationale udstilling ELBO 21 modtaget dette debatindlæg, både omkring selve udstillingen ELBO 21, men også omkring det at udstille i særdeleshed.
Har du efter at havde læst indlægget, lyst til at kommentere indlægget er du velkommen til at gøre det, enten på Facebook eller ved at indsende din kommentar til “Webmaster” på siden her og din kommentar vil så blive bragt her på hjemmesiden.
Evt. indlæg bringes med indsenderens navn.
Udstillinger – tradition eller fornyelse?
ELBO 21 er nu godt overstået. Fin udstilling, vel tilrettelagt og i det hele taget godt organiseret. Her er det ikke noget at sige nogen på – alt blev løst til ug med kryds og slange.
Fra arrangørernes side var man lidt skuffet over, at der ikke var flere tilmeldte samlinger/eksponater, da det er et væsentligt bidrag til økonomien i en udstilling. Man kan så spekulere over, hvorfor der ikke var flere, der valgte at udstille – mig selv inklusive.
Når man ser på bedømmelsen af samlingerne var det den traditionelle stammedans. En samling i den traditionelle klasse vandt – igen, igen, igen. Dommerne dømte selvfølgelig efter de regler, der er udstyret med, og det resulterede igen, igen i, at den samler, der havde stoppet flest penge ind i en traditionel samling og kunne vise de fleste klassiske rariteter fra før 1900, vandt. Det er set mange gange før, og kunne det ikke være en af årsagerne til at nogle synes, det kan være lige meget, for ham, der lader millionerne rulle, løber med priserne.
Skulle Dansk Filatelist Forbund måske ikke prøve at udvikle på udstillingerne og forsøge med tiltag, der måske kunne lokke nogle nye til at udstille. Reglerne dommerne dømmer efter kan tilsyneladende ikke ændres – den diskussion har vi haft.
I stedet for eller på lige vis, kunne man så ikke hædre udstillere på anden vis, så de føler sig værdsat. Give nogle andre en dem, der udstiller deres kassekredit, en hæderspræmie på størrelse med en Pris d’Honneur for nogle andre ting. Hvad med at give en stor pris til den samler, der viser, han/hun er den bedste filatelist på udstillingen? (må dog være relevant for et forbund). Hvad med en pris til den, der er mest nyskabende? Eller den, der laver noget, der ikke er set før? Den mest interessante/lærerige samling? Den bedste til at udstille? Kan man ikke lave lige så stor hæder af andre end dem, der har den største tegnebog? Kunne det ikke lokke nogle til at udstille, dem, der udstiller så skævt, at det ikke falder ind under de sædvanlige kategorier, som dommerne dømmer efter?
Jeg havde ikke noget i klemme på udstillingen og kan derfor ikke klage over min bedømmelse. Jeg har tidligere prøvet at få en international guldmedalje for en samling, uden at det gjorde mig lykkeligere – kun rigere. Den pris, der har glædet mig mest, de utallige gange jeg har udstillet, var en jeg fik på en udstilling i USA af noget meget moderne materiale, som i en traditionel bedømmelse ville få 0 point i sjældenhed. Ved sjældne lejligheder – ikke ved alle udstillinger – tildeler man i USA en præmie med titlen: The Philatelic Exhibition Creativity Award. Den medalje er jeg mere glad for end min guldmedalje, faktisk også mere end for alle senere tildelte medaljer.
En sådan ’Creativity’ præmie ville jeg ønske, vi havde haft i Hornslet på udstillingen her i efteråret og kunne tildele den til Torben Ringtved, som udstillede den mest kreative, mest interessante og mest sete samling, som gik helt på tværs af udstillingsklasser, så meget, at den nok kun ville få et deltagerbevis, hvis den var tilmeldt til bedømmelse hos dommerne (selv i åben klasse).
Er det ikke på tide at ruske op i den rituelle dans, som udstillingerne er blevet og ikke bare kåre en rig danmarksmester i standarddans, men en mester i noget andet – for vores hobby er så meget andet og meget mere end traditionelle klassiske samlinger.
Af Otto Kjærgaard
